Se indlæg
 Udskriv debat
Præst til nyoprettet stilling (Danske Sømands- og Udlandskirker)
Webmaster
En nyoprettet stilling, som præst for danskere i Thailand, ønskes besat fra den 1. september 2017 eller snarest derefter.

Gennem de seneste år har man, med udgangspunkt i et ønske både fra danskere i Thailand og fra den danske ambassade i Bangkok, arbejdet med at etablere et grundlag for at udsende en dansk præst. Et kirkeråd er nu oprettet. Kirkerådet består bl.a. af Danmarks ambassadør i Thailand samt repræsentanter for danske foreninger og organisationer i Thailand. De ser frem til, i tæt samarbejde med præsten, at etablere en dansk kirke med base i Bangkok og med forpligtelse til at betjene danskere på flere andre destinationer i Thailand efter behov.

Der er anslået 4.000 fastboende danskere i Thailand, 4.000 deltidsboende samt årligt 150.000 ferierende. Der er tale om mennesker, der har arbejde i virksomheder i Thailand, danskere som er gift lokalt, og danskere som af helbredsmæssige eller andre grunde har valgt at bo i Thailand helt eller delvist.

Opgaven som præst vil bestå i at etablere en kirke/menighed i Bangkok med de traditionelle præsteopgaver i en udlandsmenigheder: Gudstjenester, børnegudstjenester, fejring af højtider og danske nationaldage samt julebasar. Kirken har en opgave i at skabe både netværk og fællesskaber. Dertil kommer, at der i særlig grad i Thailand vil være en diakonal opgave med sjælesorg og konkret hjælp i kriser ved fx hospitalsindlæggelse, dødsfald og fængsling.

Præsten vil i høj grad selv være med til at etablere hele set-up’et omkring kirken. Kirkerådet vil finde bolig, og man er i færd med at indlede et samarbejde med CCT, den protestantiske kirke i Bangkok, hvor man kan få kontor, gudstjeneste- og mødelokaler.

Både den norske og den svenske kirke har præster i Thailand. Her vil det være muligt at hente både hjælp, inspiration og samarbejde.

Præsten forventes udnævnt som socialattache ved ambassaden i Bangkok, hvilket vil medføre sociale og diakonale opgaver i samarbejde med ambassaden.

Profil/kompetencer vi gerne ser:
  • Iværksætter/pioner ånd
  • Udadvendt
  • Interesse for sjælesorg og det diakonale felt
  • Fortrolig med digitale medier
  • Gode engelskkundskaber

Ansættelsesvilkår:
Projektet er foreløbigt finansieret for en 2-årig periode. Evaluering finder sted løbende og særligt efter de to års ansættelse. Den udsendte præst ansættes og udsendes af Danske Sømands- og Udlandskirker, DSUK. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst med Præsteforeningen.
Lønindplacering sker i lønramme 16/31 i lov om tjenestemandslønninger. Der er rådighedstillæg og udetillæg. Ved ansættelse i en udlandskirke bevarer man fra Folkekirken såvel tjenestealder som pensionsalder. Der er mulighed for fuld skattefritagelse. Ved senere ansættelse i Folkekirken tillægges tjenestetiden i Danske Sømands- og Udlandskirker.

Præstestillingen oprettes under forudsætning af godkendelse hos de respektive myndigheder. Det er en forudsætning for ansættelse, at der kan indhentes sikkerhedsgodkendelse.

Yderligere oplysninger om stillingen fås hos:
Udlandsprovst Pia Sundbøll tlf. 7026 1828 eller 2029 2199, mail
Formand for kirkerådet Bjarne Tvilde: +66 9832 65710 (Thailand) / +45 2320 0372 (Denmark), .
Tilsynsførende biskop er Peter Skov-Jakobsen, København, tlf. 33 47 65 00, mail:

Ved henvendelse til Margareta Bærentzen på kan man få tilsendt yderligere information om kirke og diakoni i Thailand.

Se i øvrigt: www.dsuk.dk

Ansøgningsfrist:
Ansøgning vedlagt CV og en prædiken over selvvalgt tekst sendes elektronisk senest torsdag, den 15. juni 2017 kl. 12.00 til udlandsprovst Pia Sundbøll på .

Med venlig hilsen

Webmaster
Email: webmaster@dansk-thai.dk
Website: www.thailand-portalen.dk

Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det.
 
http://www.thailand-portalen.dk
sudsakhon
Det var ellers værd at overveje.. Stort set kun arbejde om søndagen og den øverste chef har ingen set nogensinde..
 
https://en.wikipedia.org/wiki/Phra_Aphai_Mani
jh
Tvivler nogen af medlemmerne her på siden er berettiget til stillingen he he Angel
 
sony
jh skrev:

Tvivler nogen af medlemmerne her på siden er berettiget til stillingen he he Angel


Ved jeg da ikke johnbkk kunne da være selvskrevet til den stilling, med alt det han ævler om. hæ hæ sorry jeg kunne ikke lade være.
Savner KB Fusioner er for kujoner fck står for frederiksbeg cykel klub

Fodbold vor, du som er i Valby idrætspark Hellige vorde i FREM´s navn komme dit rige, ske din vilje på banen, således også i tabellen,giv os i dag vor 3 point, thi FREM er min klub, mit hjerte & min sjæl, i al evighed Forza.!!!
 
jh
sony skrev:

jh skrev:

Tvivler nogen af medlemmerne her på siden er berettiget til stillingen he he Angel


Ved jeg da ikke johnbkk kunne da være selvskrevet til den stilling, med alt det han ævler om. hæ hæ sorry jeg kunne ikke lade være.


rol Rolll
 
JohnBKK
Ja, selvhøjtidelig, bedrevidende, missionerende, samt hyklerisk, og ikke mindst... fordrukken! Så jeg vil helt klart være kvalificeret, har dog ikke tendens til at pille ved små børn, det er jo et must, eller er det kun katolske præster?


Angel Tuttelu Tralla
 
Spring til debat: