printer
Den 26. december er det 10 år siden, at en tsunami ramte Sydøstasien med voldsomme oversvømmelser til følge. Katastrofen fik alvorlige følger for mange danskere og deres pårørende.

I den anledning planlægger Danmark i samarbejde med Norge at afholde en mindre mindehøjtidelighed i Khao Lak på Phuket, Thailand på dagen den 26. december.

Der må forventes at være pårørende fra mange lande på Phuket for at markere 10-året. Ambassaden vil gerne have en e-mail fra pårørende, som planlægger at rejse til Phuket i den anledning: bkkamb@um.dk.

Under et undersøisk jordskælv i det Indiske Ocean (3° 33' nord, 95° 8' øst) ved øen Sumatra måles der svingninger på Richterskalaen op til 9,3. Det regnes for det fjerde- eller femtestørste udsving, der er målt, og resulterer i en af de værste tsunami-katastrofer i historien.

Mindst 231.000 mennesker (december 2004) i otte asiatiske lande (Indonesien/Sumatra, Sri Lanka, Indien, Thailand, Myanmar, Maldiverne, Malaysia og Bangladesh) bliver dræbt. Tsunamibølgen når også de flere tusinde kilometer til Øst- og Sydafrika, hvor der meldes om ofre fra Somalia, Tanzania, Kenya, Sydafrika, Madagaskar og Seychellerne.

46 danskere, 79 nordmænd, 121 finner og 457 svenskere omkom under tsnamien den 26. december 2004.

Kilde: Den danske ambassade, Bangkok, Thailand

Skrevetd.  16-12-2014 11:06 16/12-2014 11:06 155  Fremvisninger 155 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar
  Senest aktive debatemner
  Debat Svar Nyeste indlæg
Bang Saen tur / retur !!!
Andet
11 Kim Ludvigsen
20/12-2014 07:40
Turister i Kinas sorte bog efter vanvittig opførsel på fly
Thailandske nyheder
1 maik
20/12-2014 06:50
Feministiske buddhister
Buddhisme og religion
1 jh
20/12-2014 02:13
færre russere
Valuta, kreditkort og valutaveksling
32 Thomas72
19/12-2014 23:42
Tale sproget thai.
At lære at tale og forstå thailandsk
35 sudsakhon
19/12-2014 21:08
Dansk thaibokser kæmper for at blive den bedste i verden
Sport, hobbyer og aktiviteter
0 Webmaster
19/12-2014 17:42
kæmpe skildpadde i hua hin !!!!
Thailandske nyheder
7 1viggovax
19/12-2014 13:22
Ikke nødvendigt at have pas eller kopi på sig.
Ambassader, politi og myndigheder
6 hugoboerge
18/12-2014 07:48
Dagens joke
Sjove ting
791 Boes
18/12-2014 03:31
turkish airlines
Flyselskaber, flybilletter og rejsebureauer
7 Thaidreamer
17/12-2014 22:52
Big Bike Phuket
På motorcykel rundt i Thailand
15 Chase
17/12-2014 22:41
Thainess ?
News (English)
58 Boes
17/12-2014 15:22
Københavns Lufthavn gør klar til A380
Lufthavne og fly på turen mellem Danmark og Thailand
1 Webmaster
17/12-2014 11:43
Lion's around the world
Rejseberetninger og blogs
0 Webmaster
17/12-2014 11:38
Rigtig Thai Massage i KBH
Markedspladsen og indkøb
20 Webmaster
17/12-2014 10:39
Atamon
Butikker, ingredienser og redskaber
2 lek
17/12-2014 09:32
»Danskerne er blevet immune over for uro på ferien«
Andet turist-relateret
4 farao54
17/12-2014 05:39
Kørekort i Thailand
Køretøjer, kørekort, forsikringer og færdsel
30 hugoboerge
16/12-2014 13:28
JUL og NYTÅR i Thailand
Thailand
8 Mukke
16/12-2014 09:09
Slut for Piro Consulting
Nyt om navne og mærkedage
54 GAMBIT
16/12-2014 07:16
Deltag på Facebook
printer
Kong Bhumibol fylder i dag 87 år.

Kong Bhumibol Adulyadej, Rama IX af Thailand, er født den 5. december 1927 i Cambridge, Massachusetts, USA. Udover at være født i USA tilbragte Bhumibol som ung en stor del af sin opvækst i Lausanne i Schweiz frem til afslutningen af anden verdenskrig.

Den thailandske konge er den niende konge fra Thailands Chakri-dynasti. Han er søn af Mahidol Adulyadej, prins af Songkla og Srinagarindra, og han overtog tronen efter at hans bror kong Ananda Mahidols (Rama VIII) døde i 1946. Kong Bhumibol blev formelt kronet i 1950.

Bhumibol Adulyadej er gift med Sirikit (født 1932) og deres ældste søn er tronfølgeren Maha Vajiralongkorn.

Kong Bhumibol Adulyadej er den konge i Thailand, som har siddet længst på tronen og derudover er han verdens længst regerende, nulevende monark.

Kong Bhumibol Adulyadej er højt elsket og æret af thailænderne og der hersker ingen tvivl om at Kong Bhumibol har været med til at sikre Thailand stabilitet og udvikling.

Thailand Portalen ønsker Kong Bhumibol et stort tillykke på dagen.

Skrevetd.  05-12-2014 20:48 05/12-2014 20:48 196  Fremvisninger 196 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Det Thailandske Generalkonsulat i Hvide-Sande lukker efter at Generalkonsul Ib Thomsen er gået bort.

Generalkonsul Ib Thomsen har igennem mere end 25 år arbejdet tæt sammen med den thailandske ambassade i Danmark om at varetage og markedsføre Thailand i Danmark.

Generalkonsul Ib Thomsen sov den 21. oktober stille ind.

Fremover skal alle henvendelser angående visum ske til Den Thailandske Ambassade i København.

Skrevetd.  07-11-2014 22:04 07/11-2014 22:04 518  Fremvisninger 518 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Der vil i perioden fra den 4. december og frem til den 10. december 2014 blive afholdt en udstilling omkring den thailandske konge og om hvorfor den thailandske befolkning elsker Kong Bhumibol.

Udstillingen åbner torsdag den 4. december 2014 klokken 11:00 med følgende program:
- Velkommen til arrangementet
- Velsignelsesceremoni sammen med den thailandske ambassadør H.E. Vimol Kidchob
- Der synges og tændes lys til ære for kongen
- Thai-danse, som hyldest til kongen
- Udstilllng om kongen*s bæredygtige projekter
- §kriv ønsker og hilsner til kongen
- Frugtudskæringer - thailandsk kunst
- Der kan købes kaffe og kage

Udstillingen vil være at se i Rådhushallen på Aarhus Rådhus.

For nærmere information:
- Flyer for arrangementet (PDF-format)
- Hjemmesiden for Aarhus Rådhus

Skrevetd.  07-11-2014 21:42 07/11-2014 21:42 341  Fremvisninger 341 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Norwegians direkte flyvninger mellem København og Bangkok er nu i luften. Dagens flyvning er selskabets første nogensinde mellem København og Thailands hovedstad.

Den nye rute har to ugentlige afgange, torsdag og søndag. Norwegian flyver allerede mellem Bangkok og Oslo og Stockholm, hvor ruterne er blevet rigtig godt modtaget.

Dette er Norwegians femte langdistancerute fra København. I forvejen tilbyder flyselskabet direkte ruter til New York, Los Angeles, Fort Lauderdale og Orlando. Derudover tilbyder Norwegian også flyvninger til San Francisco fra Oslo og Stockholm.

”Jeg er meget glad for, at vi nu kan byde passagerer velkommen om bord på en splinterny langdistancerute mellem København og Bangkok, som er en af danskernes favoritrejsemål.” siger Thomas Ramdahl, kommerciel direktør i Norwegian.

Fra 30. oktober flyver Norwegian to gange ugentligt (torsdag og søndag) mellem København og Bangkok.

Læs nærmere på:
- Norwegians første direkte flyvning mellem København og Bangkok er i luften (Norwegian)
- Norwegians Bangkok-rute godt fra start (Check-in.dk)

Skrevetd.  01-11-2014 00:00 01/11-2014 00:00 571  Fremvisninger 571 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Om der står Bangkok, Boston eller Buenos Aires på rejseplanen, så bliver det væsentligt lettere at komme frem, når Lufthansa til marts åbner en direkte rute fra Aalborg til Frankfurt.

- Det her er en mærkedag for os, for vi lagde for fem år siden en strategi om at skabe bedre forbindelser ud i verden for nordjyderne, det her er et af de større resultater af den strategi, siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen.

Der er foreløbig planlagt to daglige afgange mellem Nordjylland og Tyskland - med afgang fra Aalborg henholdsvis kl. 10.45 og kl. 18.30.

Afgangene er lagt, så de passer med forbindelsesfly fra Frankfurt til destinationer i Østen og bliver fløjet med fly af typen Bombardier CJR900 fra Lufthansa CityLine, der er et datterselskab i Lufthansa-gruppen.

Med direkte fly til en af verdens travleste lufthavne målt efter passagertrafik og det vigtigste knudepunkt for Lufthansa får nordjyderne derfor fremover nem adgang til det meste af verden.

Læs nærmere på:
- Lufthansa til Aalborg (Nordjyske.dk)
- Lufthansa åbner rute fra Aalborg til Frankfurt (Check-in.dk)

Skrevetd.  22-10-2014 23:59 22/10-2014 23:59 151  Fremvisninger 151 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer

Generalkonsul Ib Thomsen er den 21. oktober sovet stille ind. Generalkonsul Ib Thomsen har igennem mere end 25 år arbejdet tæt sammen med den thailandske ambassade i Danmark om at varetage og markedsføre Thailand i Danmark.

Ib Thomsen blev født den 21. juni 1938 i Grenaa. Han er ældste søn af en søskendeflok på 3.

Ib Thomsen blev 25. januar 1989 udnævnt til konsul for Thailand, og i år 2000 blev han udnævnt til Generalkonsul for Thailand. Ib Thomsen kunne derfor i januar fejre 25 års jubilæum som konsul for Thailand.

Han vil altid blive husket og savnet.

Ære være hans minde.

Links:
- Royal Thai Embassy, Copenhagen (Facebook)
- Generalkonsul Ib Thomsen på Facebook
- Det Kongelige Thailandske Generalkonsulat
- Generalkonsul Ib Thomsen død (Thailand Portalen)

Skrevetd.  22-10-2014 10:38 22/10-2014 10:38 738  Fremvisninger 738 Fremvisninger  6 Kommentarer 6 Kommentarer
printer
Pandora har allerede i dag verdens største smykkefabrik i Thailand. Nu har selskabet købt land til endnu en fabrik i landet. Pandora har købt en grund i det nordlige Thailand for at udvide produktionen i Thailand.

Det bekræfter pressechef i selskabet Jakob Risom over for Ritzau Finans. Vi søgte allerede en fabrikschef i maj, siger han.

Den thailandske avis The Nation skrev historien mandag.

Siden 2003 har Pandora produceret sine smykker i Gemopolis Industrial Estate i Bangkok. Der er man nu omkring 7000 ansatte og producerer 2 mio. smykker ugentligt. For seks år siden var antallet af ansatte 1300.

Læs nærmere på:
- Pandora gør klar til fabrik nummer to i Thailand (Berlingske Business)
- Pandora plans to build second factory (The Nation)
- Pandora planlægger ny fabrik i Thailand (Thailand Portalen)
- Dansk milliardær levede dobbeltliv i Thailand (Thailand Portalen)
- Ambassadøren holdt tale ved åbningen af PANDORAs Innovationscenter (Thailand Portalen)
- Produktionen i Thailand er afgørende (Thailand Portalen)
- Pandora fritages for skat i Thailand frem til 2019 (Thailand Portalen)

Skrevetd.  14-10-2014 12:02 14/10-2014 12:02 331  Fremvisninger 331 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Den thailandske regering har netop fremlagt en handlingsplan for, hvordan man kommer ulovlig handel med elfenben fra ulovligt dræbte afrikanske elefanter til livs.

Men planen beskriver ikke, hvordan thailandske myndigheder og forbrugere skal kunne skelne mellem elfenben fra thailandske elefanter, som lovligt kan sælges i Thailand – og så elfenben fra afrikanske elefanter, som det er ulovligt at sælge i Thailand.

- Det er ikke godt nok. Vi opfordrer den thailandske regering til at stramme betydeligt op på planen, siger Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Bliver en thai afsløret i at have importeret eller eksporteret ulovlige elfenben, så er straffen, ifølge handlingsplanen, en bøde på op til ca. 350.000 kroner – eller maksimalt et års fængsel. Straffen for besiddelse af ulovlig elfenben takseres til en bøde på op til 175.000 kroner.

- Den straf er ikke hård nok. Straffen vil desværre ikke virke afskrækkende på de internationale, kriminelle netværk, der tjener svimlende summer på det omfattende, ulovlige krybskytteri rettet mod afrikanske elefanter, siger Gitte Seeberg, der har et meget konkret og enkelt råd til den thailandske regering:

- Forbyd al handel med elfenben i Thailand. Det vil effektivt forhindre, at man kan hvidvaske elfenben fra afrikanske elefanter på det thailandske marked, understreger generalsekretær Gitte Seeberg fra WWF Verdensnaturfonden.

Kilde: WWF

Skrevetd.  09-10-2014 12:18 09/10-2014 12:18 439  Fremvisninger 439 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Fredag aften kunne det thailandske politi meddele at en mand som er mistænkt for voldtægt og tyveri af penge fra en dansk kvinde den 27. september nu er blevet anholdt.

Efter 6 dages efterforskning havde politiet fredag lokaliseret og anholdt manden i Chantaburi-provinsen. Den anholdte blev identificeret ved hjælp af overvågningsbilleder fra et kamera på en benzinstation i Baan Amphur.

Efter anholdelsen er et billede af mistænkte mand blevet forevist den danske kvinde som udfra billedet har kunne identificere mistænkte som manden som gennemførte voldtægten og røveriet på hende.

Trods beviserne mod mistænkte så benægter mistænkte alle beskyldningerne med ham. DNA-prøver fra mistænkte og prøver fra gerningsstedet er nu ved at blive analyseret. Mistænkte holdes varetægtsfængslet indtil videre.

Læs nærmere på:
- Suspect arrested following sexual assault of Danish woman in Pattaya (Pattaya One)
- Politiets Facebook-side
- Dansk kvinde voldtaget under ferie i Pattaya (Pattaya Portalen)

Skrevetd.  04-10-2014 07:43 04/10-2014 07:43 367  Fremvisninger 367 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Lørdag den 18. oktober 2014 vil der i København blive afholdt en thaifest for det thailandske kongepar.

Ved thaifesten vil der være madboder med lækre thailandske retter, sunde drikkevare m.m. Der vil være mulighed for at opleve thailandsk folkedans, live musik "The Imagine" og sangkonkurrence samt lotteri med mange præmier.

Kom og tænd lys klokken 19:39.

Overskuddet fra thaifesten vil blive doneret til kongens projekter og Rak Thai Forening.

Thaifesten bliver afholdt i Hal C, Arsenalvej 6, 1436 København K.
Festen starter klokken 17:00 og fortsætter frem til klokken 02:00.

Kontakt for information og salg:
Denjai Club: +45 3379 7060
Nuu: +45 5012 7676
Nid: +45 3121 3329

Klik her for at se den danske og thailandske flyer for thaifesten

Skrevetd.  01-10-2014 19:24 01/10-2014 19:24 986  Fremvisninger 986 Fremvisninger  5 Kommentarer 5 Kommentarer
printer
En ung, dansk kvinde er blevet voldtaget under sin ferie i Pattaya i Thailand, skriver lokale medier.

Danskeren blev udsat for overgrebet lørdag aften, da hun på egen hånd var taget ud for at se på et naturområde i Na Chomthien i Sattahip-distriketet.

Da kvinden var på vej tilbage til Pattaya til fods, blev hun passet op af en thailandsk mand på motorcykel.

Han udgav sig for at være taxichauffør, og kvinden accepterede derfor tilbuddet om et lift tilbage til byen, skiver mediet Scandasia.

Men i stedet blev den unge dansker kørt til en plantage i Huay Yai, hvor manden angiveligt voldtog hende.

Politiet i Huay Yai har udsendt en tegning af den formodede gerningsmand, der er i alderen 25-30 år. Tegningen er blevet vist på thailandsk tv og på nettet.

Ifølge lokale medier er politiet i besiddelse af dna-materiale, herunder hår og et stykke klæde fra gerningsmanden, der er fundet på gerningsstedet i plantageområdet.

Læs nærmere på:
- TV-indslag fra thailandsk TV (Pattaya Portalen)
- Mand efterlyst: Dansk kvinde voldtaget i Thailand (BT)
- Dansk turist voldtaget i Thailand (Ekstra Bladet)
- Danish tourist raped by Thai man in Pattaya area (ScandAsia.com)
- Warrant out for Danish woman's rapist (Bangkok Post)

Skrevetd.  30-09-2014 18:12 30/09-2014 18:12 441  Fremvisninger 441 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Thailand's turistminister Kobkarn Wattanavrangkul har søsat en plan, der skal øge sikkerheden for landets turister, som er begyndt at holde sig væk.

Ministeren ønsker at indføre id-armbånd, som hotellerne skal stå for at distribuere.

"Når turister tjekker ind på et hotel, vil de få udleveret et armbånd med et serienummer, som matcher deres id og har kontaktinformationerne på det resort, hvor de bor. I tilfælde af at de er ude og feste til sent og f.eks. bliver fulde eller farer vild, så kan de nemt få hjælp," siger hun til Reuters.

Kobkarn Wattanavrangkul ønsker siden hen at videreudvikle konceptet, så armbåndene også kan spores elektronisk.

Ministeren overvejer desuden, om man skal sætte begrænsninger op for, hvor længe og hvor Thailands famøse strandfester kan afholdes.

Årsagen til planen er at Thailand først var voldsomt plaget optøjer, som har bølget frem og tilbage over nogle år. Så var der militærkuppet i maj, som langt fra var det første, og nu kæmper landet atter med sit omdømme, efter at to unge britiske turister blev brutalt myrdet den 15. september.

Turismen i Thailand står for omkring 10% af nationalproduktet.

Læs nærmere på:
- Minister vil indføre turistarmbånd efter dobbeltmord i Thailand (Jyllands-Posten)
- Thailand tourists may be issued with identification wristbands, minister says (The Guardian)
- Moves to protect tourists discussed on Koh Tao (The Nation)

Skrevetd.  30-09-2014 17:22 30/09-2014 17:22 414  Fremvisninger 414 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Med omgående virkning har Thai Airways øget bagagevægten med 10 kg på økonomiklasse, Business Class og First Class. Det betyder, at man nu kan medbringe op til 30 kg bagage på økonomiklasse (mod 20 kg hidtil), 40 kg på Business Class (mod 30 kg hidtil) og hele 50 kilo på First Class (mod 40 kg hidtil). Premium Economy har fortsat 30 kg maksimal bagagevægt. På alle klasser må der desuden medbringes 7 kg håndbagage.

For golfspillere, dykkere m.m. betyder det, at de fleste fremover vil kunne have et golfsæt eller dykkerudstyr med uden ekstra omkostninger, forudsat, at den samlede bagagevægt på 30/40/50 kilo ikke overskrides.

Bemærk venligst, at et enkelt stykke bagage maksimalt må veje 32 kg.

Thai Airways tilbyder i øvrigt specialpriser på visse typer ekstra bagage, f.eks. for cykler. Detaljeret information om ekstra bagage og priser kan findes på Thai Airways's hjemmeside (www.thaiairways.com) eller oplyses på det nærmeste Thai Airways kontor.

For nærmere information, check www.thaiairways.dk

Skrevetd.  24-09-2014 19:33 24/09-2014 19:33 946  Fremvisninger 946 Fremvisninger  2 Kommentarer 2 Kommentarer
printer
De thailandske myndigheder advarerer fastboende udlændinge om, at 'visa runs' strider mod de gældende immigrationsregler.

Det er af de thailandske immigrationsmyndigheder blevet understreget, at fastboende udlændinges ’visa run’, dvs. fastboende udlændinge, der rejser ud af Thailand for straks eller efter få dages ophold udenfor Thailand at rejse ind i Thailand igen og på den måde få fornyet sit visum til Thailand, er en overtrædelse af de gældende thailandske immigrationsregler.

Hvis en fastboende udlændinge mistænkes for ’visa run’, vil den pågældende blive interviewet af en immigrationsbetjent på indrejsestedet, og der vil skulle fremvises bevis for, at man ikke er fastboende, såsom returbillet, hotelbooking, økonomisk bevis for opholdet osv.

Hvis det ikke kan bevises, at man ikke er fastboende, vil indrejse blive nægtet, og den pågældende vil blive deporteret.

De thailandske immigrationsmyndigheder henviser til, at der skal søges om visum svarende til det egentlige formål med opholdet i Thailand forud for indrejse i landet.

Kilde: Den danske ambassade, Bangkok, Thailand

Skrevetd.  18-09-2014 10:12 18/09-2014 10:12 699  Fremvisninger 699 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Nu er det igen ved at være den tid på året hvor det er svampesæson og hvor man skal passe på at man ikke får nogle af de forkerte svampe indenbords.

Der har tidligere været problemer i norden med thailændere som får spist den giftige fluesvamp og det er i flere tilfælde endt med forgiftninger og i enkelte tilfælde med dødsfald.

Fluesvampen, der blandt andet vokser i Danmark, er blevet forvekslet med en almindelig svampeart kaldet posesvampen, som mange traditionelt spiser i Asien. Bare 50 gram af den giftige hvide fluesvamp er nok til at tage livet af et menneske.

Fødevarestyrelsen i Danmark har udarbejdet en folder på dansk som hedder "Ka' de spises?" og Giftinformationscentralen i Sverige har fået udarbejdet en lille god folder på thailandsk med information omkring nogle af de svampe man skal passe på ude i naturen.

Folderne kan printes ud og medbringes på svampejagten, så forgiftninger og det der er værre kan undgås.

Hent folderne her:
- เห็ดที่เป็นพิษมากที่สุด ในสวีเดน! (PDF-format)
- Ka' de spises? (PDF-format)

Advarslerne fra nogle af de tidligere år:
- Den årlige advarsel mod giftige svampe (2010)
- Giftige svampe i naturen (2009)
- Giftige svampe i naturen (2005)

Skrevetd.  13-09-2014 09:15 13/09-2014 09:15 349  Fremvisninger 349 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Pakkanan Winijchai er udpeget som ny direktør for det thailandske turistbureaus kontor i Stockholm. Der vælges en ny direktør hvert 4. år, og Pakkanan Winijchai tiltrådte stillingen i august i år. Hun kommer fra det thailandske turistbureaus kontor i provinsen Sukhothai i det nordlige Thailand. I Stockholm efterfølger Nalinee Pananon, som efter fire år i Sverige vender tilbage til Thailand.

Pakkanan Winijchai tiltræder som den fjerde direktør i ordningen, siden det thailandske turistbureau slog dørene op i Stockholm i 2002, og efterfølger dermed Nalinee Pananon. I rollen som direktør vil hun lede arbejdet med at fremme Thailand som turistmål i Norden og de baltiske lande.

- Med Khun Pakkanan Winijchais lange erfaring fra branchen og organisationen er hun en fortrinlig efterfølger. Hun vil lede det fortsatte arbejde med at styrke Thailands varemærke og fremme en holdbar turisme, siger Nalinee Pananon, som efter fire år i Stockholm nu vender tilbage til hovedkontoret i Bangkok.

Pakkanan Winijchai har arbejdet for det thailandske turistbureau i 21 år. Arbejdet i Stockholm bliver hendes første job uden for Thailands grænser. Tidligere har Pakkanan arbejdet i regioner i det nordlige og sydlige Thailand, blandt andet Phitsanulok, Tak, Uthai Thani, Phuket og senest i Sukhothai.

- Det er dejligt endeligt at være på plads. Jeg både tror og håber, at min erfaring fra turisthvervet i Thailand kommer os til gode her i Norden. Som vi alle ved, har Thailand længe været et populært rejsemål, og jeg håber, at vi kan styrke båndene yderligere landene imellem, siger Pakkanan Winijchai.

Link: Det Thailandske Turistbureau (Tourism Authority of Thailand)

Skrevetd.  04-09-2014 13:26 04/09-2014 13:26 313  Fremvisninger 313 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Lederen af den thailandske militærjunta er mandag blevet godkendt som Thailands ny premierminister af landets konge.

Det sker, efter at general Prayuth Chan-ocha torsdag blev valgt som premierminister af det parlament, som han selv har håndplukket. Der var ingen andre kandidater til posten.

Kongens godkendelse blev i forvejen blot set som en formalitet. Den baner vejen for, at Thailand kan få en ny midlertidig regering i løbet af de næste uger. Magten ventes dog at blive på militærjuntaens hænder.

- Hans kongelige højhed har godkendt general Prayuth Chan-ocha som premierminister til at lede landet fra denne dag og frem, lyder det i en meddelelse fra kongehuset.

Prayuth ventes senere mandag at deltage i en ceremoni ved hærens hovedkvarter i Bangkok.

Prayuth Chan-ocha og militæret overtog magten den 22. maj i år efter seks måneders folkelig uro og til tider voldelige demonstrationer, som førte til den demokratisk valgte premierminister Yingluck Shinawatras fald.

Skrevetd.  25-08-2014 08:16 25/08-2014 08:16 415  Fremvisninger 415 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Thailands kupleder, general Prayuth Chan-ocha, er torsdag som ventet ved en afstemning i landets parlament blevet valgt som ny premierminister.

Den thailandske konge skal nu formelt godkende beslutningen, før den 60-årige Prayuth Chan-ocha officielt kan indtage embedet som regeringsleder.

Generalen var den eneste kandidat til posten og fik 191 stemmer ud af 197 mulige. Tre medlemmer var fraværende og tre undlod at stemme.

En unavngiven udenlandsk diplomat i Bangkok siger til Reuters, at "titlen som premierminister bare er en kosmetisk ændring".

Prayuth er en soldat og ikke en demokratisk valgt politiker, og vestlige lande vil fortsætte med at presse Thailand til at gøre fremskridt mod frie og retfærdige valg, siger diplomaten.

Militæret overtog magten den 22. maj i år efter seks måneders folkelig uro og til tider voldelige demonstrationer, som førte til den demokratisk valgte premierminister Yingluck Shinawatras fald.

Siden har Prayuth Chan-ocha fungeret som premierminister, og nu har generalen og militæret altså befæstet sit greb om magten.

Skrevetd.  21-08-2014 08:17 21/08-2014 08:17 427  Fremvisninger 427 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
- - - A F L Y S T - - -


Lørdag den 16. august 2014 vil der blive afholdt Thai Festival i Hvide Sande. Ved festivalen vil der være mulighed for at opleve det thailandske køkken og de tropiske frugter. Man vil kunne opleve indslag fra den thailandske kultur, blandt andet traditionel thaidans og thaimusik.

Festivalen starter klokken 11:00 og fortsætter frem til klokken 18:00.
Der er gratis entré.

>> Se program og find flyer for Thai Festivalen i Hvide Sande <<

- - - A F L Y S T - - -


Skrevetd.  26-07-2014 17:16 26/07-2014 17:16 1411  Fremvisninger 1411 Fremvisninger  4 Kommentarer 4 Kommentarer
printer
Tre meldes dræbt, efter at en bilbombe fredag eksploderede i Yala-provinsen i det sydlige Thailand. Dødstallet frygtes dog at stige, idet 36 personer blev såret, heraf fik flere seriøse skader.

En bilbombe eksploderede foran Holiday Hotel 16-tiden, siger oberstløjtnant Sophon Saisuree til AFP. Han tilføjer, at tre af de såredes tilstand kan beskrives som kritisk.

Vi var på forhånd blevet informeret om, at der ville være uro helt mod syd omkring afslutningen af ramadanen, tilføjer Sophon Saisuree. Den muslimske fastemåned slutter med højtiden Eid mandag 28. juli.

Læs nærmere på:
- Tre dræbt af bilbombe ved thailandsk feriehotel (Information)
- Betong car bomb kills 2, wounds 36 (Bangkok Post)

Skrevetd.  25-07-2014 22:44 25/07-2014 22:44 515  Fremvisninger 515 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Norwegian udvider igen sin langdistanceoperation. Flyselskabet starter til oktober direkte flyvninger mellem København og Thailands hovedstad, Bangkok. Billetsalget starter i dag.

Norwegian lancerer endnu en langdistancerute. 30. oktober kan rejselystne danskere for første gang flyve direkte med selskabet mellem København og Bangkok. Den nye rute opereres med to ugentlige afgange. Flyselskabet har ind til nu haft direkte flyvninger mellem Thailands hovedstad og Oslo og Stockholm. I forvejen tilbyder Norwegian direkte langdistanceflyvninger mellem København og de amerikanske destinationer New York, Los Angeles og Fort Lauderdale.

”Jeg er meget glad for, at vi nu kan tilbyde danskerne at flyve direkte med os mellem København og Bangkok. Vores langdistanceruter fra Danmark er blevet rigtig godt modtaget, hvilket viser, at danskerne ønsker at flyve billigt og komfortabelt til oversøiske destinationer,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos.

”Markedet for interkontinentale flyvninger har alt for længe været præget af høje billetpriser og kun begrænset fleksibilitet. Vi er optaget af at leve op til vores målsætning om, at alle skal have råd til at flyve – også til oversøiske destinationer. Vi glæder os meget til at byde danskerne velkommen om bord,” slutter Bjørn Kjos.

Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa.

Læs nærmere på:
- Norwegian åbner direkte mellem København og Bangkok (Norwegian)

Skrevetd.  09-07-2014 13:23 09/07-2014 13:23 1167  Fremvisninger 1167 Fremvisninger  8 Kommentarer 8 Kommentarer
printer
I dag er det så 10 år siden at Thailand Portalen (tidligere Dansk Thai Website) blev relanceret og gik online med den siden vi i dag kender baseret på et PHP/MySQL-script ved navn PHP-Fusion.

De 10 år's tråde og indlæg som forumet nu indeholder repræsentere også 10 års glæder og sorger, problemer og løsninger, enighed og uenighed, sjovt og kedeligt og sådan kunne jeg blive ved. Der er ting i sidens tid som jeg godt kunne have været foruden, men der er absolut også ting jeg ikke ville have været foruden.

I de sidste 10 år har vi set en udlændinge lovgivning som er ændret flere gange og ved de fleste ændringer ændret til nogle strammere krav. De mange spørgsmål på grund af ændringerne og stramningerne har fyldt en del af forumet. Nogle har fået løst deres problem med andre brugers hjælp herinde, nogle har måtte forlade Danmark og flytte f.eks. over sundet til Sverige, andre igen har fundet helt andre løsninger mens nogle desværre også har måtte opgive da de ikke kunne leve op til kravene.

I de 10 år er nogle kommet til herinde og nogle er desværre også gået bort. Nogle ved vi er gået bort, nogle er bare stoppet med at deltage uden vi ved hvad der er hændt dem.

Forumet indeholder i dag på 10-års dagen for dette scripts ibrugtagning over 200.000 indlæg. 200.000 tilgængelige indlæg som på en eller anden underfundig måde repræsentere, næsten som en kollektiv hukommelse, hvad som er gået gennem vores hoveder på godt og ondt i de sidste 10 år.

Jeg håber på 10 nye år hvor det er vores fælles interesse for Thailand som vil være den lim som holder os sammen og holder debatterne i en ordentlig tone også til trods for vores forskelligheder, de oplevelser, holdninger og det syn vi hver især har på den verden vi alle er en del af.

Skrevetd.  25-06-2014 12:33 25/06-2014 12:33 879  Fremvisninger 879 Fremvisninger  8 Kommentarer 8 Kommentarer
printer
Selv om der stadig strømmer europæiske turister til Thailand, skal den nyindsatte militærjunta ikke regne med at kunne rulle den røde løber ud for europæiske ministre og EU-embedsmænd på officielt besøg.

EU-landenes udenrigsministre har mandag besluttet at lægge alle officielle besøg til og fra Thailand på is som reaktion på sidste måneds militærkup.

Ministrene advarer samtidig om yderligere sanktioner, hvis ikke det går den rigtige vej for demokratiet i landet.

- EU er tvunget til at genoverveje sit engagement med Thailand. Officielle besøg til og fra Thailand er suspenderet, og EU og dets medlemslande vil ikke skrive under på partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Thailand, før der er en demokratisk valgt regering på plads.

- Kun en snarlig og troværdig køreplan for genindførelsen af et forfatningsmæssigt styre og afholdelse af troværdige og inklusive valg vil gøre det muligt for EU at fortsætte sin støtte, hedder det i ministrenes beslutning.

Militæret kuppede sig til magten i Thailand 22. maj efter flere måneders politisk uro og ballade.

Læs nærmere på:
- EU dropper gæstebud til og fra Thailand (Information)
- EU cuts back Thailand ties (Bangkok Post)
- Council conclusions on Thailand (PDF-format)

Skrevetd.  23-06-2014 16:36 23/06-2014 16:36 467  Fremvisninger 467 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Fem af flyselskabets bestyrelsesmedlemmer træder tilbage for at give militærstyret lejlighed til omlægning af det tabsgivende selskab, der er hårdt ramt af de seneste måneders politiske uro.

Air chief marshal Prajin Juntong bliver som formand, da den regerende militærjunta afviste hans opsigelse og insisterede på, at han går i spidsen for flyselskabets turnaround.

Den seneste rapport fra State Enterprise Policy Office viser, at Thai Airways er blandt de fem statsejede selskaber, der befinder sig i en ’kritisk’ situation efter for fjerde kvartal i træk at være kommet ud med underskud.

Tidligere bestyrelsesformand Ampon Kittiampon, som måtte afgive formandsposten i marts, men stadig sidder i bestyrelsen, er blandt de fem, der nu trækker sig.

Prajin Juntong er bekymret over selskabets omsætning, men fastslår, at Thai Airways flyindkøb ikke bliver ændret, men at man fortsætter med planer, som skal øge omsætningen, reducere driftsomkostningerne og fjerne nogle af de fordele, som de 15 bestyrelsesmedlemmer har.

Læs nærmere på:
- Pressemeddelelse fra Thai Airways af 20. juni 2014 (PDF)
- Pressemeddelelse fra Thai Airways af 18. juni 2014 (PDF)
- Militær ledelse af Thai Airways (Take Off)

Skrevetd.  23-06-2014 16:20 23/06-2014 16:20 517  Fremvisninger 517 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Det tidligere indførte udgangsforbud er blevet ophævet for hele landet med virkning fra 13. juni 2014.

Det er ikke tilladt at flere end 5 personer forsamles.

Det anbefales, at man følger situationen gennem pressen og de sociale medier. Ambassaden følger situationen tæt, og rejsevejledningen vil blive opdateret løbende.

Demonstranterne har fået forbud mod at gå udenfor demonstrationsområderne. Der kan fortsat forekomme sporadiske skyderier omkring opholdssteder for demonstranterne. Danskere bør holde sig på stor afstand af demonstrationer og optog i Bangkok og andre steder i Thailand. Danskere bør følge de lokale myndigheders råd og vejledning, samt holde sig orienteret om situationen via de lokale og sociale medier, rejsearrangør og sit hotel.

Befinder man sig i Thailand kan Turistpolitiet kontaktes på telefonnummer 1155.

Læs nærmere på: Den danske Ambassade, Bangkok, Thailand

Skrevetd.  16-06-2014 14:04 16/06-2014 14:04 585  Fremvisninger 585 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar
printer
Regeringen og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance har i dag indgået en bred politisk aftale om at acceptere dobbelt statsborgerskab fremover. Justitsministeren vil til efteråret fremsætte et lovforslag, som forventes at træde i kraft i sommeren 2015.

Danske statsborgere skal fremover kunne bevare deres danske statsborgerskab – og dermed for mange en vigtig del af deres tilhørsforhold til landet – selv om de flytter til et andet land og bliver statsborgere der. Udlændinge, der bor i Danmark, skal heller ikke give afkald på deres oprindelige statsborgerskab for at blive danske statsborgere.

Det er parterne bag dagens aftale om dobbelt statsborgerskab enige om. Der skal altså gives fuld adgang til dobbelt statsborgerskab for alle danskere og udlændinge.

Aftaleparterne er enige om, at der skal etableres en overgangsordning for tidligere danske statsborgere, som har mistet deres danske statsborgerskab i forbindelse med erhvervelse af et fremmed statsborgerskab.

Regeringen vil på baggrund af aftalen til efteråret fremsætte et lovforslag om ændring af reglerne om dobbelt statsborgerskab. Ændringerne forventes at træde i kraft i løbet af sommeren 2015.

Læs nærmere på: Justitsministeriet

Skrevetd.  04-06-2014 20:20 04/06-2014 20:20 868  Fremvisninger 868 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer