Fire dræbt på dronningens fødselsdag af bomber som er eksploderet forskellige steder i Thailand
printer
Der er fredag morgen eksploderet flere bomber forskellige steder i Thailand på dronningens fødselsdag.

I Hua Hin cirka 200 kilometer syd for hovedstaden Bangkok er der sket to eksplosioner. Tvillingebomber ved et tempel har dræbt én og såret tre andre, siger Sutthipong Klai-udom, distriktschef i Hua Hin, til Reuters.

De to bomber kommer, efter at Hua Hin, der er et populært turistområde, også torsdag blev ramt af eksplosioner. Her blev én person dræbt og 19 andre såret.

Længere mod syd i Surat Thani-provinsen er der også sket to eksplosioner fredag morgen. Ifølge provinsens guvernør var den første bombe gemt i en blomsterkumme og sprang foran en politistation. Den kostede en mand livet.

Desuden har der fredag morgen også været to eksplosioner på ferieøen Phuket.
Dermed er der sket mindst otte eksplosioner i Thailand de seneste 24 timer.

Thailands juntachef og premierminister, Prayut Chan-o-cha, mener, at de mange bomber er et forsøg på at destabilisere Thailand, der siden 2014 er blevet styret af militæret.

I alt er fire personer blevet dræbt i eksplosionerne det seneste døgn: to i Hua hin, en i Surat Thani og en i Trang. Mange andre er blevet såret.

Tidligere premierminister Yingluck Shinawatra som blev afsat af militæret ved et kup i 2014 har været ude og fordømme attentaterne.

Den danske ambassade i Bangkok, Thailand opfordre til at der udvises yderste agtpågivenhed, og at større menneskemængder undgås, ligesom at man bedes følge de lokale myndigheders anvisninger.

Man bør følge med i de lokale medier, ligesom man kan få råd og vejledning af sit rejsebureau, på hotellet og guest houses, hvorledes man bør forholde sig.

Der gøres opmærksom på, at man ved ophold i Thailand skal kunne legitimere sig, hvorfor man bør have enten en kopi af sit pas eller selve passet på sig. Ligesom det er en god ide at have en kopi af sit forsikringskort eller originalkortet med sig.

Læs nærmere på:
- Thailand ramt af flere bomber: Fire dræbte (DR Nyheder)
- Nye bombeangreb har ramt populære feriesteder i Thailand (Jyllands-Posten)
- Thai PBS

Skrevetd.  12-08-2016 09:16 12/08-2016 09:16 3025  Fremvisninger 3025 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer


  Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.