Den 19. august 2016 er ambassadør Mikael Hemniti Winthers sidste dag på den danske ambassade i Thailand
printer
Den 19. august 2016 er ambassadør Mikael Hemniti Winthers sidste dag på den danske ambassade i Thailand. Herefter venter endnu en udfordring som ambassadør til Bangladesh. Efter næsten seks år på posten som ambassadør til Thailand tegner ambassaden et billede af en noget anderledes ambassadør, der gerne maler udenfor stregerne.

I 2011 flyttede Mikael Winther sammen med sin thailandske kone, Ratanawadee, til Bangkok efter at have bestredet posten som ambassadør til Irak forinden. Ambassadøren er siden blevet kendt i Thailand som en mand, der er alt andet end den gængse forestilling om en kedelig bureaukrat.

Allerede inden sin ankomst til Bangkok havde Mikael en tendens til at vende op og ned på fordomme, under sin udsending til Vietnam startede han blandt andet rockbandet The Deputies med andre diplomater sendt ud i tjenesten.

Ambassadøren er højt respekteret blandt kolleger i det diplomatiske korps, både som medlem af EU-kredsen og bredere som følge af hans ansvar som Dean for det diplomatiske korps. Med sin thailandske ægtefælle har de som par skabt mange varme forbindelser mellem thailændere og danskere.

Derudover er ambassadøren især blevet kendt for sin direkte tilgang til folk, når han har engageret sig i professionelle og sociale arrangementer. Alt fra ’Jazz on Grazz’, som var et jazz-arrangement i ambassadens egen have, hvor han også selv optrådte, til velgørende arrangementer såsom GO4 Charity Ride vedrørende road safety, hvor ambassadøren og 12 andre bikere kørte fra Bangkok, Thailand, til Phnom Penh, Cambodia, på deres motorcykler.

Ambassadøren rejser nu videre mod Dhaka, hvor han overtager virket som dansk ambassadør til Bangladesh. Der venter store udfordringer på denne ambassade, som er en større repræsentation med helt andre udfordringer end i Thailand.

Ambassadøren ønskes alt mulig held og lykke i sin videre færd.

Læs og se nærmere på:
- Afgående ambassadør Mikael Winther får sagt farvel (Thailand Portalen)
- Ride With Me ขี่ตามฝัน (Thailand Portalen)
- Ambassador Of Denmark to Thailand “H.E.Mikael Hemniti winther” รู้จักกับ “ฯพณฯ มิเคล เฮมนิตี วินเธอร (Thailand Portalen)
- Get an inside look at life as Ambassador of Denmark! (Thailand Portalen)
- Guitarspillende og motorcykelkørende ambassadør, Mikael Hemniti Winther, forlader Thailand (Den danske Ambassade, Bangkok, Thailand)

Skrevetd.  19-08-2016 10:00 19/08-2016 10:00 3774  Fremvisninger 3774 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar


  Kommentarer
1 #1 Webmaster d. 19/08-2016 klokken 15:25:22
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.