Thai Airways er efter en omfattende spareplan nu klar til flyindkøb og ekspansion
printer
Det begynder at lysne rent økonomisk for Thai Airways efter fem strenge år med blodrøde regnskabstal og massive nedskæringer.

I de senere år har selskabet haft underskud år efter år på 2-3 mia. kroner og gennemført afskedigelser af omkring 5.000 af de 25.000 ansatte i Thai Airways. Samtidig er en lang række ruter fra Bangkok blevet lukket.

Thai Airways har desuden pensioneret 22 ældre fly samt stillet 13 Boeing 747 og Airbus A340 firmotorede langdistancefly på jorden, da de drak rigtig meget af den flybrændstof, som var så dyr for få år siden. Tilbage har selskabet i dag 94 fly.

Flyselskabet har ikke bestilt nye fly siden 2011. Men det skal man i gang med nu. Over de næste 10 år er det således planen at åbne nye ruter og købe nye mere brændstofeffektive fly til at erstatte aldrende fly. Planen skal booste selskabets passagertal, forklarer koncerndirektør Charamporn Jotikasthira til internationale medier.
”Det værste er nu ovre for Thai Airways,” siger Charamporn Jotikasthira.

Det thailandske flyselskab, der blandt andet flyver mellem Thailands hovedstad Bangkok og København, lider hårdt under konkurrencen fra de stadigt flere asiatiske lavprisselskaber og fra de fremadstormende flyselskaber fra ørkenemiraterne omkring Den Persiske Golf.

Læs nærmere om den gode nyhed på:
- Thai Airways ude af økonomisk turbulens (Check-in.dk)
- Thai Airways Plans to Resume Plane Purchases as Earnings Rebound (Bloomberg.com)

Skrevetd.  22-08-2016 08:08 22/08-2016 08:08 2876  Fremvisninger 2876 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer


  Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.