Pandora åbner ny fabrik i Thailand
printer
Et år efter det første spadestik åbner PANDORA sin spritnye fabrik i Lamphun i nærheden af Chiang Mai i Nordthailand. Den nye fabrik, som blev indviet den 1. oktober, er ved at blive klargjort, før den kommercielle produktion bliver sat i gang i starten af det nye år. Når fabrikken vil være fuldt ud operationel, vil den være arbejdsplads for op mod 5.000 medarbejdere og den vil kunne tilbyde nogle af de bedste arbejdsforhold samt mest moderne produktionsfaciliteter i Asien. Den vil sætte nye standarder for smykkeindustrien hvad angår størrelsen, volumen, grøn profil og modernitet.

Den nye fabrik i Lamphun er et af de tre hovedprojekter, som skal gøre PANDORA i stand til at klare øget efterspørgsel i fremtiden.

”Fabrikken i Lamphun er det første af vores igangsatte initiativer, som vi nu tager i brug. Vi arbejder konstant på at øge vores produktionskapacitet ved at investere 1,8 mia. kr. i perioden 2015-2019,” forklarer Thomas Touborg, Senior Vice President, Group Operations.

Udover den nye produktionsenhed i Lamphun, inkluderer kapacitetsudvidelsesprogrammet opførelsen af endnu en produktionsenhed i Gemopolis nær Bangkok samt en optimering af den nuværende produktionsenhed i Gemopolis.

”Med disse initiativer vil vi, sammenlignet med 2015, potentielt være i stand til at fordoble vores samlede produktionskapacitet til mere end 200 millioner smykker inden udgangen af 2019. Derudover bestræber vi os på at nedsætte lead time, altså processen fra råmaterialer til levering af færdigt smykke, med ca. 50%”,
fortæller Thomas Touborg.

Fakta om kapacitetsudvidelses-programmet

PANDORAs kapacitetsudvidelses-program gør det muligt, sammenlignet med 2015, potentielt at fordoble produktionskapaciteten til mere end 200 millioner smykker om året ved udgangen af 2019. Som en del af programmet vil PANDORA introducere flow-principper i produktionen med henblik på at forkorte lead time
med op til 50%.

Kapacitetsudvidelses programmet inkluderer tre hovedprojekter:
 Den nye fabrik i Lamphun
 Den nye fabrik ’Triple A’ i Gemopolis, Bangkok
 Ombygning og optimering af nuværende fabrik i Gemopolis, Bangkok

Læs nærmere på:
- Pressemeddelelsen fra Pandora
- Pandora-fabrik i Thailand er snart klar til at producere (BT)

Skrevetd.  31-10-2016 19:02 31/10-2016 19:02 8679  Fremvisninger 8679 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar


  Kommentarer
1 #1 Webmaster d. 01/11-2016 klokken 21:19:51
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.