Er nød til at fraflytte Danmark, efter 27 års ægteskab
Skrevet af John d. 07/01-2018 klokken 20:07:35

Sakset fra: Michael Rastrup Smith facebook side

OK, håndklædet i ringen.

Pattama og jeg pakker ned her på Bornholm og flytter til Grækenland.

Bestemt ikke godvilligt!

Men vi er tvunget ud af Danmark, fordi vores liv i dag styres af uvished, på grund af jævnlige ændringer i udlændingelovgivningen.

Hver gang vi hører sætningen ”nye stramninger på udlændinge-området” i radioavisen, spidser vi ører.

For udlændinge-stramninger - som der har været 68 af siden 2002 - betyder noget for Pattamas og mit liv.

Sidste stramning i oktober betød, at Pattama ikke længere kan søge om permanent opholdstilladelse til Danmark i 2021, men nu først i 2023.

Alle ændringer i udlændinge-reglerne er med tilbagevirkende kraft!

Lige nu har Pattama iø. ikke en gyldig opholdstilladelse, fordi det tager syv måneder, at forny den gamle.

Udlændingestyrelsen bekræftede, at Pattama risikerer at blive hjemsendt fra Danmark til Thailand, hvis jeg dør før hun har fået permanent opholdstilladelse til Danmark.

”Det er op til et individuelt skøn.” sagde styrelsen.

Man kan komme ind af to døre til Danmark. Den ene er den, som vi kom ind af i 2014. Døren er for alle, der kommer ude fra den store verden.

Og det er den dør, hvor alle behandles som asylansøgere, selv om man som jeg er dansk gennem utallige generationer og har været gift med min udenlandske partner i 27 år.

Adgang gennem denne dør reguleres af de nationale danske regler, der er ændret 68 gange siden 2002.

Den anden dør er forbeholdt mennesker, der kommer fra EU landene.

Og den dør er enkel at komme ind af. Fordi her gælder EU’s regler, der er langt mere enkle end de danske regler.

Fordi vi er kommet ind af ”asyl-døren” til Danmark er vi under konstant trussel om, at der igen strammes op, hvorefter vores liv påvirkes.

Tror, at alle kan forstå, at det er et dagligt pres!

Lige nu ved vi, at Pattama ikke længere kan søge om permanent ophold i 2021, men først i 2023. Men med de jævnlige ændringer rykker horisonten måske flere gange inden 2023.

Derfor rejser vi til Grækenland, hvor vi har ret til ophold efter EU reglerne, fordi vi rejser fra en EU adresse på Bornholm til en EU adresse i Grækenland.

Så kan vi efter en passende tid i Grækenland igen flytte tilbage til Danmark.

Og nu rejser vi ind igennem EU døren, fordi vi kommer fra et EU land til Danmark.

Og det betyder, at Pattama nu kommer helt ud af ”asyl-fælden” og ikke længere hører under Udlændingestyrelsen.

Og den styrelse er et mareridt, fordi ingen - selv ikke kommunen på Bornholm - kan finde ud de regler den administrerer på grund af de konstante ændringer.

Sidste besøg hos kommunen fik det til at tippe til fordel for at forlade Danmark.

Sagsbehandleren sagde det ganske ærligt.

”Vi har svært ved at følge med i reglerne, så jeg vil personligt anbefale at I tager kontakt med flygtninge-vennerne her på Bornholm.”

Så farvel til Danmark senere i år. Jeg vil ikke være asylansøger i mit eget land!

Og lad nu være med at slynge standard bemærkningen ud, om at det kan vi takke Dansk Folkeparti for.

Så enkelt er det ikke!

Hele udlændingepolitiken i Danmark er taget gidsel af profitjægere fra en række politiske partier inklusive dem fra DF.

Alle ved at det hele sejler, men ingen er seriøst indstillet på at forhandle sig til rimelighed på området.

Udlændinge-politiken er blevet en politisk skyttegravskrig, som alle politiske indvolverede håber på vil vende sig til deres fordel.

Se også denne tråd