Troels Kløvedal er ...
 
Share:

Troels Kløvedal er død  

  RSS

Webmaster @ Thailand Portalen
(@webmaster)
Medlem Moderator
Meldt ind: 9 måneder siden
Indlæg: 161
23. december 2018 17:50  

Kaptajnen og forfatteren Troels Kløvedal døde ud på formiddagen lillejuleaftensdag.

Eventyrer.

Sådan beskrives den nu afdøde forfatter, søfarer og historiefortæller Troels Kløvedal bedst.

For der er ikke mange herhjemme, der lige så flittigt har sejlet på verdenshavene, som Troels Kløvedal har. Eller som lige så gavmildt har berettet om livet på havet og de mange havne, laguner, byer og øer rundt om i verden til alle dem, der gad lytte.

Og det var der mange danskere, der gjorde. Om det så var på tv, til foredrag eller ved at læse hans mange bøger.

Tre gange har Troels Kløvedal sejlet jorden rundt og ladet saltvandet bide i huden og vinden ruske i det tykke, blonde hår. Læg dertil et utal af andre togter med hans elskede skib Nordkaperen til steder som Indonesien, Polynesien, Caribien og Det Sydkinesiske Hav.

Læs den fulde nekrolog på: DR

Tilbage i 2014 havde vi på den gamle version af siden en tråd om et af Troels Kløvedal togter. Det var togtet som gik gennem Andamanerhavet. I dag sætter jeg lige den video på igen:

Nordkaperen er bygget i 1905, og Troels Kløvedal erhvervede det gode skib sammen med venner i 1967. Dette er hans anden jordomsejling med en lille besætning på seks mand. I Thailand har han to af sine børn med, og her inviterer han også prins Henrik om bord. Han fortæller om stort og småt, om livslyst, nysgerrighed, buddhisme, dyr og planter og om at være rejsende, om hjemve og om at skrive.

År: 1994

Tak for dine fortællinger, togter og eventyr. Jeg har nydt at følge med i dem.

Hvil i fred.


Citere
Kanosejleren
(@kanosejleren)
Fast debattør
Meldt ind: 9 måneder siden
Indlæg: 137
23. december 2018 18:24  

Hvil i fred gamle søulk. Nu kan du udforske himlen.


SvarCitere