Rohingya fra Myanmar idømt 3½ års fængsel i Danmark
32-årige kvinde blev i går fredag dømt 3½ års fængsel ved retten i Esbjerg.
Kvinden blev i dag dømt tre år og seks måneders fængsel i en af Danmarkshistoriens største sager om rufferi, hvidvask, dokumentfalsk og forsikringssvindel. Hun modtog i øvrigt en advarsel om udvisning af Danmark.
Undervejs i retssagen har forsvaret argumenteret for, at den dømte skulle have en langt lavere straf, fordi hun hjalp sexarbejderne væk fra voldelige alfonser og i stedet gav dem anstændige arbejdsforhold.
Retten lagde dog vægt på sms-korrespondancer mellem Rehena Wajid og nogle af sexarbejderne, der viste et andet billede af kvinden som arbejdsgiver. Her skrev den dømte blandt andet, at sexarbejderen skulle stoppe med at beklage sig, og tage sin fisse med på arbejde.
En anden kvinde fortæller, at hun skulle arbejde fra klokken 9 om morgenen til klokken 2 om natten. En af pigerne har forklaret, hvordan hun følte sig udnyttet. Hun blev blandt andet beordret til at arbejde, selv om hun havde smerter efter noget glidecreme, som hun ikke kunne tåle. Den aften havde hun 19 kunder.
Den nu dømte kvinde drev 27 bordeller på tværs af Jylland med omkring 60 ansatte sexarbejdere.
Kvinden er statsløs og en del af rohingya-folket. Hun var 12 år, da hun ankom til Danmark sammen med sine forældre, som er flygtninge fra Myanmar.
Den dømte har gået i dansk skole og taget to højere økonomiuddannelser.
Læs og hør nærmere her: