Notifications
Clear all

Købte ferie gennem falsk rejsebureau


(@newsman)
Famed Member Admin
Tilmeldt: 6 år siden
Indlæg: 1092
Topic starter  

55 thailandske rejsende fik bestemt ikke den rejse, som de havde drømt om, da de sidste fredag landede i Narita Airport i Japan, for det viste sig lynhurtigt, at det rejsebureau, de havde bestilt ferien igennem, havde snydt og bedraget dem.

Det skriver Bangkok Post.

De 55 rejsende havde efter sigende hver betalt 28.000 baht (knap 5600 danske kroner) for en pakkerejse, der - udover logi - blandt andet inkluderede billetter til et motorløb samt en udflugt til det verdensberømte bjerg Mount Fuji.

Rejsen, der altså samlet kostede over 300.000 kroner, skulle have varet fire dage - fra den 19. til den 23. oktober -, og gruppen blev angiveligt fulgt af en ansat fra rejsebureauet til Japan, men kort efter landing forsvandt medarbejderen og efterlod de 55 rejsende alene i lufthavnen.

Da det ikke lykkedes gruppen at komme i kontakt med rejsebureauet, som meget passende har navnet 'The Nutty Travel Around', valgte de efter ti timer at forlade lufthavnen og selv betale for overnatning i Tokyo.

De 55 rejsende fløj derefter som planlagt tilbage til Bangkok i Thailand den 23. oktober, men måtte samlet betale 740.000 baht (147.000 danske kroner ) for flybilletterne, hvilket svarer til knap 6700 danske kroner pr. person, da rejsebureauet heller ikke havde bestilt nogen returbilletter til dem.

Da gruppen landede i hjemlandet, kontaktede de det thailandske turistpoliti, som nu har sigtet den kvindelige ejer af rejsebureauet for svindel samt for at bestyre et rejsebureau uden den relevante licens dertil.

Det skriver det thailandske turistpoliti i et opslag på Facebook.

Kilde: Ekstra Bladet

Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - Twitter


   
Citer