Rejsevejledning for Thailand
printer
Den politiske situation i Thailand er fortsat og i stigende omfang uafklaret og ustabil. Den 15. december 2008 valgtes Abhisit Vejjajiva til premierminister i spidsen for en Democrat Party-ledet koalitionsregering, hvorved det daværende regeringsparti kom i opposition.

Gruppen ”United Front of Democracy Against Dictatorship” (UDD - normalt iklædt røde t-shirts) har bebudet at ville gennemføre demonstrationer mod regeringen for at få opfyldt en række krav.

Demonstrationerne vil især være koncentreret omkring Bangkok og Pattaya, men demonstrationer og blokering af trafik foregår i større eller mindre omfang i alle større provinsbyer i nord og nordøst Thailand, f.eks Chiang Mai, Chiang Rai, Nakon Ratchasima, Buri Ram, Pathum Thani, Trang og Ranong. I Bangkok forventes demonstrationerne at være koncentreret i områderne omkring Government House og Sanam Luang (nær Grand Palace) samt Theves, men kan - som det er sket de sidste par dage - hurtigt sprede sig til andre dele af byen. UDD havde oprindeligt meddelt, at der for deres vedkommende vil være tale om ikke-voldelige demonstrationer. Den seneste udvikling viser at dette løfte ikke holder længere. Regeringen havde ligeledes erklæret ikke at ville benytte voldelige metoder i forsøgene på at kontrollere demonstrationerne. Efter eskaleringen af UDD demonstrationerne erklærede regeringen imidlertid undtagelsestilstand i Bangkok den 12. april 2009.

Rejsende anbefales at udvise agtpågivenhed og i særdeleshed at holde sig væk fra demonstrationer og større menneskemængder.

Læs nærmere på: Udenrigsministeriets hjemmeside

Skrevetd.  12-04-2009 13:35 12/04-2009 13:35 3618  Fremvisninger 3618 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer


  Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.