To bombeattentater i det sydlige Thailand
printer
To bomber eksploderede i dag i de oprørske og muslimskdominerede sydlige provinser i Thailand, hvor uroligheder i det seneste halvandet år har kostet flere end 700 mennesker livet.

Begge bomber eksploderede i Narathiwat-provinsen ved grænsen til Malaysia. Den ene bombe blev sprængt i en skraldebil, mens den passerede en politistation, mens den anden blev sprængt ved en bank. Politiet sagde, at mindst en person blev dræbt og tre såret ved de seneste attentater.

Regeringen i Bangkok har indført undtagelsestilstand i de tre muslimske provinser i den sydlige del af landet, men det har ikke formået at tæmme området, der i mange år har været på kant med det buddhistiske centralstyre i Thailand.

Skrevetd.  13-06-2005 14:56 13/06-2005 14:56 3666  Fremvisninger 3666 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer


  Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.