ØK rider stormen i Thailand af
printer
ØK har en stor del af sin omsætning i Thailand. Men trods den finansielle uro i landet, så venter ØK's topchef Niels Henrik Jensen ikke, at det kommer til at påvirke ØK's økonomi i større grad.

"Vi er i gang med at komme til bunds i de nye finansielle regler, som Thailands centralbank har indført. Men indtil videre er der ikke noget der tyder på, at vi bliver påvirket," siger Niels Henrik Jensen til Børsens Nyhedstjeneste (BNT).

ØK har en del aktivitet inden for fremstilling af ingredienser i Thailand, et land som selskabet har været i siden det blev stiftet tilbage i 1897.

Samlet har ØK 15 pct. af sin omsætning i Thailand, men da man ifølge Niels Henrik Jensen ikke har planer om at investere store beløb i landet her og nu, får restriktionerne ingen betydning for selskabet.

"Og selv om Thailands valuta bath'en falder, så gør den det oven på en meget stærk periode. Derfor ændrer vi ikke i vores forventninger til overskuddet," siger Niels Henrik Jensen til BNT.

Kilde: Børsen

Skrevetd.  19-12-2006 21:52 19/12-2006 21:52 5170  Fremvisninger 5170 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer


  Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.