Demonstranter bremser Thailands premierminister
Skrevet af Webmaster d. 29/12-2008 klokken 15:06:22
Demonstranter fra oppositionen havde omringet parlamentet, og derfor blev den nye thailandske premierminister, Abhisit Vejjajiva, i dag nødt til at udsætte en tiltrædelsestale i selvsamme forsamling til i morgen. Kampee Distakorn, vicegeneralsekretær i parlamentets underhus, sagde, at Abhisit nu vil holde talen tidligt i morgen, hvilket svarer til klokken 3.30 i nat.

Abhisit udsatte to gange mandag tidspunktet for talen, inden han opgav, fordi omkring 4000 tilhængere fra oppositionen blokerede for adgangen til parlamentet.

De rødklædte demonstranter viser deres støtte til landets detroniserede premierminister Thaksin Shinawatra, som blev fjernet fra magten i september 2006 ved et militærkup. Selv om han tidligere i år er blevet dømt for økonomisk korruption, har Shinawatra fortsat opbakning blandt den fattige del af Thailands befolkning, bl.a. fordi han taler varmt for billig hospitalsbehandling.

”Giv os det rigtige demokrati tilbage” er en parolerne hos gruppen af demonstranter, som ikke stoler på koalitionsregeringen under den nye premierminister, Abhisit Vejjajiva.

Læs nærmere på:
- Thailandsk leder under pres fra start (Berlingske Tidende)
- Demonstranter bremser Thailands premierminister (Berlingske Tidende)
dansk tid.