Dato for retssag mod Røde Khmer på plads
Skrevet af Webmaster d. 20/01-2009 klokken 11:42:32
Cambodjas FN-støttede domstol mod folkedrab offentliggjorde mandag den længe ventede dato for den første retssag nogensinde mod en tidligere leder fra Røde Khmer, som stod bag massivt folkedrab i 1970'erne. Retssagen er sat til at blive indledt d. 17. februar.
Den 66-årige Duch er den første leder fra Cambodjas brutale kommunistiske regime fra 1975-1979, der stilles for retten ved FN-domstolen. Det er det første skridt mod retfærdighed for de op mod to millioner mennesker, som mistede livet under Røde Khmers styre.
Læs nærmere på: Jyllands-Posten