Danmark slog Nordkorea 1-0
Skrevet af Webmaster d. 21/01-2009 klokken 13:41:00
Ligalandsholdet spillede onsdag formiddag dansk tid den første af de to planlagte kampe under træningsopholdet på Phuket i Thailand.

Nordkorea blev besejret 1-0 i en kamp, der allerede fra starten var præget af de 36 grader, som blev målt på banen.

”Spillerne leverede en god præstation under meget vanskelige forhold. Vi havde jo fuld kontrol over begivenhederne i første halvleg, hvor vi scorede et flot mål. Og anden halvleg skulle vi helt klart have lukket med en scoring på de to, store chancer, vi spillede os til,” udtaler landstræner Morten Olsen, og uddyber:

”Nordkorea er en ukendt modstander, men det er et hold i topform på grund af kvalifikationssystemet herude. Og de klimatiske forhold er selvfølgelig helt ukendte i Danmark, men de er jo helt realistiske for A-landsholdet, når vi spiller EM- og VM-slutrunder.”

Læs nærmere på: DBU