Syv personer savnes efter forlis i Thailand
Skrevet af Webmaster d. 09/03-2009 klokken 17:32:23
7 personer savnes fortsat, efter at en dykkerbåd med 30 personer om bord, herunder 19 turister, kæntrede ved ferieøen Phuket. Udenrigsministeriet har ikke oplysninger om danskere om bord.
Ifølge avisen The Nation var båden på vej fra Similian-øerne til Phuket, da den sank ved halv to tiden lokal tid.
Thailands flåde i Phuket fik en melding fra en lokal turoperatør om, at én af deres både ikke var kommet tilbage til havnen i Thachalong som forventet, hvorefter en redningsaktion blev iværksat.
- Vi har mistanke om, at båden sank på dybt vand ud for Patong Beach (på Phuket) som følge af kraftige storme. Vi leder stadig efter de øvrige passagerer, der mangler, siger politichef Panya Chaichana.
Læs nærmere på:
- Jyllands-Posten