Amerikansk viceudenrigsminister møder Suu Kyi
Skrevet af Webmaster d. 04/11-2009 klokken 10:30:00
Den mest højtstående amerikanske embedsmand til at besøge Myanmar i 14 år har haft møder med oppositionslederen, Aung San Suu Kyi, og premierministeren i landet. Besøget er led i præsident Barack Obamas ønske om at anlægge en ny linje over for militærjuntaen i det isolerede, østasiatiske land.
USA's viceudenrigsminister for østasiatiske og stillehavsanliggender, Kurt Campbell, og hans næstkommanderende, Scot Marciel, mødtes med Suu Kyi på et luksushotel i Myanmars tidligere hovedstad, Yangon.
Forinden havde Campbell og Marciel samtaler med premierminister Thein Sein i hovedstaden, Naypyidaw, oplyser lokale embedsfolk. Det er ikke oplyst, hvordan samtalerne gik.
Læs nærmere på: Politiken