Filmeftermiddag i Søndagsskolen KBH, Søndag d. 20. dec. kl. 15:00
Skrevet af Webmaster d. 16/12-2009 klokken 23:09:14
Filmeftermiddag i Søndagsskolen KBH, Søndag den 20. december kl. 15:00 med introduktion af Michael Andersen.
Khwan – Riam (ขวัญ กับ เรียม)
…er et flot filmet thailandsk drama, som handler om to bardomskæresters liv på godt og ondt i en lille landsby nordøst for Bangkok. Lad det være sagt med det samme, det er ikke en ramasjang film, som vi kender fra de thailandske tv-serier – men en meget troværdig og historisk fortælling. Det er en film med bådkapløb, kamp mellem landsbyledere, smækfyldt med ægte thailandsk landsbykultur og meget mere…
Filmen er baseret på romanen Phlae Gaw (แผลเก่า) som blev trykt i 1936. Bogen blev filmatiseret første gang i 1978 og blev sin tids største filmhit.
Filmen som vises i Søndagsskolen er en ny optagelse og foregår i en landsby langs Khlong Saen Saeb (คลองแสนแสบ) i Bang Kabi (บางกะปิ) distrikt i et landsbymiljø i året 1940. En forstad til Bangkok, som den dag i dag allerede er opslugt af Bangkoks betonjungle.
Filmen varer 102 minutter og debuterede i de thailandske biografer i 2001. Filmen foregår på klart og tydeligt thai, og der er lagt vægt på det simple og er velegnet for et vesterlandsk publikum. Filmen er med engelske undertekster, så fortvivl ikke hvis dit thai ikke kan følge med.
Der vil være en æbleskive med tilbehør.
Sted: Nørregade 34, KBH, (ind gennem porten og op med elevator til "3").
- Krak-kort
Tilmelding hos Morten på morten@mjdue.dk.