Blodaktion ved regeringens hovedkvarter i Bangkok
Skrevet af Webmaster d. 16/03-2010 klokken 17:21:13
Tusindvis af demonstranter deltog i en opsigtvækkende politisk happening, da de hældte deres eget blod ud ved porten til regeringshovedkvarteret i den thailandske hovedstad, Bangkok.

Foran de snurrende tv-kameraer hældte demonstranterne blodet ud ved regeringshovedkvarteret for at understrege deres krav om, at regeringen udskriver valg. Det krav blev mandag afvist af premierminister Abhisit Vejjajiva.

- Blodet skal vise vores engagement i kravet om demokrati, siger en leder af den røde fløj, Nattawut Saikur, der kalder begivenheden "et vigtigt ritual". Forinden havde demonstranterne stået i lange køer for at give blod, som derefter blev hældt på femliters-flasker.

Læs nærmere på: Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Bangkok Post (Google Oversat)

I dag trådte en uniformeret betjent, Politiseniorsergent Major Ubon Suwanklang, op på demonstranternes talerstol og sagde at regeringen havde gjort en masse for at ødelægge politiets værdighed og at nu er ingen officerer i politiet længere glade for at arbejde for regeringen. Betjenten sagde også at der blandt demonstranterne er mange politifolk og soldater som deltager uden uniform.

Derudover har Hr. Sanoh (MP) sagt at den eneste måde at komme ud af det politiske dødvande er at premierminister Abhisit Vejjajiva træder tilbage for at gøre plads til en national regering. Hr. Sanoh siger at hvis problemerne forbliver uløste så vil landet lide yderlig skade. Premierminister Abhisit Vejjajiva har tidligere afvist at træde tilbage, men sagde under sit ugentlige tv- og radio-program at han vil lytte til demonstranterne og er parat til at drøfte rimeligheden i demonstranternes krav.

Læs nærmere på: The Nation - Uniformed policeman speaks to redshirt rally (Google Oversat) og Bangkok Post - Sanoh wants a 'national government' (Google Oversat)