Johanne ude af cambodjansk fængsel
Skrevet af Webmaster d. 26/03-2010 klokken 03:02:17
Den 55-årige dansker Johanne Vinther Axelsen blev torsdag morgen løsladt fra et fængsel i Phnom Penh i Cambodja, skriver bt.dk.

Den nordjyske kvinde blev i september idømt 15 års fængsel for at have sendt over 10.000 hovedpinepiller indeholdende kodein til USA. I Danmark er kodein receptpligtigt, men en sådan forsendelse af pillerne ville næppe være ulovlig.

I retten i Phnom Penh forklarede Johanne Vinther Axelsen, at hun ville gøre sin søn en tjeneste, fordi han havde en forretning med salg af medicin i Nordamerika. Hun vidste ikke, at det var ulovligt at sende pillerne, men det tog den cambodjanske domstol ikke hensyn til, da den idømte hende 15 års fængsel.

Jyllands-Posten oplyser: Johanne Vinther Axelsen er overført til afsoning i Danmark, og hun ankom til Danmark i går (torsdag red.), oplyser kontorchef i Udenrigsministeriet Inge Duran. Det var et tæt diplomatisk samarbejde i løbet af efteråret og vinteren, der udløste den overraskende flytningen.

- Det danske justitsministerium har forhandlet en aftale med de cambodjanske myndigheder om overførslen, siger kontorchefen.

Læs nærmere på:
- Dansk smugler kommer hjem til afsoning (Jyllands-Posten)
- Dansker slipper ud af cambodjansk fængsel (BT)
- Dansk smugler håber på rabat i Cambodja (DTW)
- Fik 15 års fængsel i Cambodja (DTW)