Atter optræk til ballade i Bangkok
Skrevet af Webmaster d. 27/03-2010 klokken 17:22:09
Op mod 100.000 rødklædte demonstranter er samlet i Thailands hovedstad, Bangkok, i håb om at presse premierminister Abhisit Vejjajiva til nyvalg. Demonstranterne mener, at den siddende premierminister, Abhisit Vejjajivas, regering er ulovlig og kræver derfor et nyvalg.

Lørdag var de rødklædte demonstranter tæt på at indtage regeringskomplekset, som de truede med at storme. Det fik politiet til at forhandle med demonstranternes ledere i flere timer, hvorefter begge parter indvilligede i at trække sig tilbage. Det tolkede demonstranterne straks som en sejr.

- Vi kom her for at fordrive soldaterne, og de trak sig tilbage, konstaterer protestleder Arisman Pongrungrong.
- Vi har taget et skridt i retning af en sejr, og vi fortsætter med at presse på, indtil parlamentet er opløst, tilføjer han

Demonstranterne hævder, at de kæmper mod Thailands elite, som de beskylder for at have afsat de lovligt valgte regeringer.

Læs nærmere på: Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Bangkok Post (Google Oversat)