Rødskjorterne på besøg i parlamentet
Skrevet af Webmaster d. 07/04-2010 klokken 10:39:04
Under onsdagens fredelige protest trængte flere hundrede rødskjorter gennem et lille hul i politiets menneskekæde og ind gennem porten til parlamentet. De forsøgte ikke på noget tidspunkt at trænge ind i bygningen. Og efter omkring 20 minutter trak rødskjorterne sig tilbage og ud gennem porten, uden at det kom til voldelige konfrontationer.
Ministrene har tidligere holdt møde inde i bygningen, men de forlod parlamentet, inden rødskjorterne rykkede ind.
Læs nærmere på: De rødklædte i Thailand presser regeringen (Berlingske Tidende), Reds enter parliament, House adjourned (Bangkok Post) (Google Oversat) og Red shirts withdraw from parliament (Bangkok Post) (Google Oversat)
Hærchef Anupong Paojinda har, til trods for premierminister Abhisit Vejjajiva's ønske, nægtet at benytte magt til at sprede de demonstranter som siden lørdag har belejret Ratchaprasong-området. Hærchefen har insisteret på en fredelig løsning. Rødskjorterne har ikke gjort nogen skade eller tyet til vold, så der er ingen grund til at bruge magt til at sprede dem.
En kilde i hæren har sagt at der kun er lidt hæren kan gøre i betragtning af situationen og at premierminister Abhisit Vejjajiva måske i stedet skulle gøre brug af politiske foranstaltninger for at løse situationen. Det er op til premierminister Abhisit Vejjajiva at afgøre. Men det bør løses med politiske midler. Dialog er nødvendig for at bryde dødvandet omkring parlamentets opløsning.
Regeringen har i de seneste dage ønsket at rødskjorterne forlader Ratchaprasong-området i Bangkok og har i den forbindelse truet med diverse foranstaltninger hvis dette ønske ikke bliver opfyldt. En civil domstol nægtede dog mandag, til trods for opfordring fra Internal Security Operations Command som har premierminister Abhisit Vejjajiva i spidsen, at udstede et påbud om at rødskjorterne skal forlade området.
Læs nærmere på: There'll be no force (Bangkok Post) (Google Oversat)