Rødskjorte-ledere omringet i Bangkok
Skrevet af Webmaster d. 16/04-2010 klokken 06:40:03
Thailandske specialstyrker har omringet et hotel i det centrale Bangkok, hvor lederne af oppositionsbevægelsen rødskjorterne angiveligt gemmer sig. Sådan siger Thailands vicepremierminister Suthep Thaugsuban, der er ansvarlig for sikkerhed.

Regeringens specialstyrker har omringet SC Park Hotel, hvor vi har fundet ud af, at der er terrorister og nogle af deres ledere gemmer sig, siger han. I en tv-transmitteret tale opfordrede Suthep "uskyldige" demonstranter til at forlade et anti-regeringsmøde i Bangkoks handelscentrum.

- Uskyldige mennesker bør forlade protestaktionen, fordi myndighederne er nødt til at tage bestemte foranstaltninger i brug mod terroristerne, siger Suthep ifølge nyhedsbureauet AFP.

Læs nærmere på: Berlingske Tidende, BBC og Bangkok Post (Google Oversat)