Lederne af rødskjorterne overgiver sig til politiet om en måned
Skrevet af Webmaster d. 17/04-2010 klokken 12:21:13
Lederne af rødskjorterne, der sammen med tusindvis af tilhængere har demonstreret i Bangkok i en måned, vil overgive sig til politiet den 15. maj. Den 15. maj er der 24 af os, som overgiver sig. Alle lederne, siger rødskjorte-lederen Nattawut Saikuar.

Rødskjorterne har indtil nu modsat sig myndighedernes krav om at indstille demonstrationerne i hjertet af Bangkoks handelskvarter. Der er udstedt arrestordre på rødskjorternes ledere. For en uge siden stødte rødskjorterne sammen med politifolk i voldsomme kampe, som indtil videre har kostet 24 mennesker livet.

Myndighederne forsøgte i går at storme et hotel hvor flere af rødskjorternes ledere opholdte sig. Men alle lederne undslap politiets commando-raid (Læs: Lederne af rødskjorterne undsluppet).

I 2008 da PAD (gulskjorterne) blandt andet besatte lufthavnene i Bangkok blev der også udstedt arrestorder på lederne af demonstranterne. Det tog dengang PAD-lederen Sondhi Limthongkul et år at overgive sig til politiet.

Læs nærmere på: DR Nyheder og Bangkok Post (Google Oversat)