Thailand Portalen (version 2004)

Thailandsrejsen del 1
Skrevet af Webmaster d. 20/03-2006 klokken 06:44:11

Thailandsrejsen - del 1
4. december 2004 - 2. januar 2005

Lørdag d. 4/12
Vi stod op 03.30 for at få det sidste klart til vi blev hentet af min bror kl. 5.00 og kørt til Kastrup lufthavn. De havde lidt problemer i lufthavnen med at finde ud af, om vores bagage kom med et fly direkte til Bangkok eller om det skulle mellemlande sammen med os. Efter vi tjekkede ind røg vi en smøg og gik så oven på i tax free zone. Vi studerede flyene fra vente hallen da vores var ½ time forsinket, det var et lille fly vi skulle flyve med til Paris hvor vi skulle mellemlande første gang. Vi landede og blev kørt i bus fra landingsbanen og over til terminal 3, hvor vi imidlertid fandt ud af at vi skulle videre med en anden bus over til hovedterminalen. Vi kørte 12 – 15 min før vi var ved terminal 1 og spurgte os så frem til, hvor vi skulle tjekke ind på flyet mod Abu Dhabi. Det tog ca. 15 min. at tjekke ind her og så skulle vi direkte på flyet, som kun ventede på os passagerer fra Danmark, der var en del forsinkede. Vi havde fået lidt morgenmad på flyet til Paris og fik igen lidt morgenmad på det næste fly. Dette var et stort fly med 10 sæder på hver række delt op i 3 + 4 + 3 sæder med 2 midtergange. Vi prøvede flere gange at vile os og fik da også slumret til, da vi lige pludselig vågnede ved at vi var ved at lande. Vi tog vores håndbagage og smuttede af flyet da vi nu måtte være i Abu Dhabi, vi skulle jo mellemlande 2 gange. Det var en meget flot og stilet lufthavn, vi tog et par billeder før vi spurgte os vej frem til flyet, da vi ikke kunne se vores bording nr. nogle steder og det gjorde os lidt nervøse. Vi blev henvist til et fly med et helt andet bording nr. og de insisterede på, at det var det vi skulle med, selv om det ikke var samme nummer som på vores billetter. Vi var lidt spændt på hvor i verden vi ville havne, men da vi kom ombord på flyet igen blev vi meget overrasket og lettet på samme tid, det viste sig at være det samme fly som vi lige var stået af. Vi lettede igen og fløg ½ times tid, så skulle vi lande igen, men denne gang var vi i Abu Dhabi og vi blev hastigt dirigeret til flyet der skulle flyve os til Bangkok. Igen ventede flyet bare på os og det gik meget stærkt gennem alle kontrollerne. På dette fly fik vi lidt natmad og så skulle vi sove, det var en meget lang nat da tidsforskellen gjorde sit udfald til en dårlig søvn. Vi fik morgenmad ca. 2 timer før vi landede i Bangkok og vi var meget spændte på vores kommende eventyr.

Bangkok 1
Søndag d. 5/12 – 04
Efter en lang rejse til Bangkok og 2 ½ time i lufthavnen, ankom vi med taxi til vores hotel The promenade på Sukhumvit Road. Det tog ca. 20 min. i taxien gennem Bangkok og kostede 350 baht. Hotellet var med swimmingpool og træningsrum oppe på taget, vores dobbeltværelse med 2 store dobbeltsenge kostede 1000 baht i døgnet. I anledning af Kongens fødselsdag, købte vi en halvdags tur i Bangkok for 26 dollar, normal prisen er 20 doller pr. person. Efter et opfriskende bad, tog vi en tuk tuk rundt i Bangkok og havnede på en Seafood restaurant, her kunne vi selv vælge fra et akvarium, hvilken fisk vi ville have serveret, det var lidt vildt. Ungerne og jeg spiste og drak for 880 baht. Herefter blev vi kørt til Robinson indkøbscenter på Sukhumvit road, der har alt som vores egne centre har. Gaderne i Bangkok er voldsomt trafikerede og alle kører som sindssyge med max. ½ meters afstand parallelt og 30 cm. afstand foran og bagved. Det er både biler, cykler, tuk tuk`er, motorcykler, busser osv. i en pærevælling på vejbanerne. Mange steder findes hverken cykelstier eller fortorve og luften er så forurenet, at man bliver beskidt bare af at være udendørs. Vores hotel The promenade ligger på Sukhumvit road i Soi 8. Soi betyder gade, da det kun er hovedvejene der har navne, alle sidegader har numre. Alle gaderne i dette område Sukhumvit er pakkede med gade sælgere langs kørebanerne, de står med boder som vi ser det på kræmmermarkederne hjemme, og alt mellem himmel og jord kan købes. Er man utilfreds med prisen, så beder man om et bud og så pruttes der ellers frem og tilbage. Mange gadehandlere er døvstumme, men de har alle en stor lommeregner, hvorpå man skriver sin pris og så sletter de og skriver en ny, eller nikker smilende. På Sukhumvit er der ca. 250 meter mellem hver af de gangbroer der går over hovedgaden som består af både 3 og 4 køre baner på hver side af midterrabatten. Midterrabatterne i dette område er utrolig flotte og har mange buske som er klippet i form af elefanter, det ser utrolig flot ud.

Mandag d. 6/12
Vi blev vækket af hotellets personale kl. 6.30, vores privatbil med chauffør og guide hentede os kl. 7.30. Vores Guide Nancy tog os til kajen af Chao Phraya floden, der går tværs gennem Bangkok. Vi ventede ca. 15 min. og så kom vores båd for private ture med egen guide. Mens vi ventede kæmpede vi for at komme af med alle gadehandlerne, der ikke forstod eller ville forstå at vi ikke ville handle af dem. Hver gang vi sagde ”no” sagde de ”yes” og kom så med en billigere pris. Vi prøvede at feje dem af med ordene ”later we will be back” men de kæmpede stadig bravt. Da båden ankom, blev vi inviteret ombord af en engelsk talende guide der skulle fortælle om alt hvad vi så under bådturen. Det første stop på turen, var ved et lille håndværks marked, de lavede alt muligt lige fra tøj til ler og papirklip. Vi købte en håndlavet fiskermands figur af gips og jeg købte lidt tøj. Her efter sejlede vi videre til snakefarmen hvor vi så, slangetæmmere, aber, papegøjer, krokodiller, påfugle og tigere. Desværre var alle dyrene i alt for små bure efter min mening, alle på et areal af ca. 300 x 300 meter. Vi så slangeshowet og båden kom ca. 15 min. efter, hvor vi havde gået rundt på egen hånd. På vej ud til båden fik vi købt en tallerken med et billed af ungerne, der har en stor pytonslange omkring sig. Lige da vi tidligere var hoppet af båden, kom slangetæmmeren med en stor pytonslange og spurgte om ungerne ville prøve at have den rundt om sig, thaierne er meget søde til at byde og lade prøve forskellige ting, for så bagefter at sige hvad det kostede. Samtidig var personalet så smarte, at de skyndte sig at tage billeder mens folk fik denne slange rundt om sig, så de kunne sælge tallerkenerne med de gode slangebilleder på, ved udgangen senere. Vi blev sejlet tilbage til kajen og da ventede de trofaste gadehandlere på os, vi havde jo sagt vi kom tilbage senere, herefter blev vi så kørt til 2 forskellige juvel fabrikker og 1 skrædder, vi købte intet men det var imponerende at se hvilken fin service man får, det er næsten så man føler sig kongelig. Her efter tog vi til Sukhumvit centeret og spiste Italiensk mad, bagefter gik vi hele vejen hjem til hotellet, men det var ret hyggeligt, da vi havde alle gadesælgernes varer at kigge på. Vi så mange tiggere, de sidder på hvert et hjørne og langs kantstenene. Nogle mangler arme, ben, et øje og/eller andre legemes dele, de var betændte og behøvede tydeligvis lægehjælp. Vi så bl.a. også en tiggermand, der lå på maven og trak sig frem i den ene arm, mens han i den anden holdt tiggerskålen. Det ene ben virkede dødt og blev slæbt efter ham, mens det andet var blevet amputeret over knæet.

Tirsdag d. 7/12
Efter en lidt hektisk morgen, kom vi ud i byen for at købe plastickrus, lidt mad og så skulle vi have fat i billetter til Koh Samui der ligger nede sydpå. På TAT tours fik vi en rejse med V.I. P bus til Surat Thani og videre med færgen til Koh Samui for 89 dollar. Herefter tog vi vores private tuk tuk chauffør tilbage til Sukhumvit området. Vi fandt en restaurant overfor Soi 8 på Sukhumvit road der var super god og billig. Pasta`N`nudles hed den og der var en del europæisk mad. Efter en afkølende tur i swimmingpool på vores hotel gik vi ned i byen igen, vi handlede en del og gik så på Subway som er det samme som det danske Sunset. Efter et godt måltid mad, skulle vi vende næsen hjemad til hotellet, vi skulle pakke til dagen efter, hvor vi skulle tjekke ud kl. 12.

Onsdag d. 8/12
Vi spiste det morgenmad vi købte i går oppe på vores værelse, pakkede og tjekkede ud og fik så lov at sætte vi vores bagage i receptionen, da vi først skulle af sted kl. 19 med vores bus mod Koh Samui. Vi gik rundt og udforskede Bangkoks gader lidt og blev ved 16 tiden enige om at spise på Pasta`N`nudles. Efter restaurant besøget gik vi en lille omvej tilbage til hotellet, her fik vi fat i en taximeter der kunne køre os til opsamlingsstedet for bussen, foran K & J travel service. Mens vi ventede på bussen (der er meget ventetid og forsinkelser på al trafik i Thailand) kom en delikatesse gademad sælger forbi, han havde alverdens friture stegte insekter med sig. Vi smagte på baby frøerne og de hvide orme, det var lidt som salte flæskesvær. Da bussen kom, blev vi læsset ombord og kunne se frem til mindst 10 timers kørsel. Vi var blevet lovet en ligge bus, men sæderne kunne knapt lænes bare lidt tilbage.
Surat Thani Vi var fremme i Surat Thani ved 6-tiden om morgenen d. 9/12 - 04 efter mange timer uden aircondition, selv om vi havde betalt for aircondition. I Surat Thani skulle vi vente i 2 ½ time på en lukket restaurant i udkanten af byen, på en anden bus der skulle føre os en times tid videre ned til færgelejet Donsak. Vi var ca. 1 ½ time på åbent sydkinesisk hav, dog føltes det ikke så åbent, da der var mange klippeøer.
Koh Samui Det viste sig at vi skulle bo i Ban taling Ngam, en lille landsby mellem Lamai og Nathon i et dejligt charmerende hus. Da vi havde fået pakket ud og været i bad, gik vi os en dejlig tur i landsbyen og ned til stranden, hvor på der lå en dejlig restaurant. Et par timer efter fik vi fat i en Jeep og kørte til det eneste indkøbscenter på Koh Samui. Det hedder Lotus og har en del importerer varer fra Europa bl.a. Dansk smør og ost. Det tager ca. 15 - 20 min. at køre fra Ban Taling Ngam til Lamai og ca. 40 min at køre til Chaweng hvor Lotus ligger, hvis det er midt på dagen eller lidt senere om aftenen, de har også åbent til kl. 23.00. Bilen kostede 800 Baht i døgnet, som skulle betales i vores lille lokale restaurant, da de var udlejerne af denne bil. Vi bemærkede også flere stedet, at thaierne splejser flere forskellige træer sammen, ved at hugge ind i træstammerne og så sætte blade fra andre træer derind, det er hovedsageligt i yogi palmerne og her planter de orkideer på. Det er helt utroligt at se hvordan de gør tingene her og der nusses rigtig meget for at skabe idylliske billeder omkring husene.

Koh Samui
Fredag d. 10/12
I dag skulle vi af sted i vores lejet Jeep og se øen Koh Samui, vi kørte først til Samui aquarium & tiger zoo. Det kostede 200 Baht. For børn og 350 Baht. For voksne og er så inkl. Showet. Inde i aquarium`et så vi nogle meget flotte og farverige fisk, fisk ingen af os tidligere har set. Efter fiske gennemgangen, kom vi til tiger burene, de var en del større end dem vi havde set i Bangkok, men stadig ikke store nok efter min mening. Vi var der ca. 1 time før selve showet startede, der kun udføres 1 gang dagligt. Showet startede med forskellige nummer der blev udført af papegøjer, herefter kom tiger showet og til sidst kom fugleshowet med ørne, kakaduer, tukaner og 2 ildere. Showet varede ca. 1 time og efter det, kørte vi til Lamai og spiste på en svensk restaurant hos Micke. Da vi var på zoo`et kom der også en masse skolebørn, det var sjovt at se, da de stadig har skoleuniformer i Thailand. Alle tøserne ville have taget billeder sammen med Robin, da de syntes han var ”åhh so handsom”. Efter vores dejlige dag i tiger zoo, tog vi på restaurant og spiste for så bagefter at gå en tur i Lamai, for at lære den by lidt at kende. Det er en sindssyg smuk ø, fuld af enorme store bjerge og vild natur overalt. Alt er håndlavet / håndbygget, ingen maskiner som vi bruger så flittigt i den vestlige verden. Det er tydeligt at se hvem der er rig og hvem der er fattig af thaierne og generelt er det et meget primitivt land. Vejret ændrer sig fra minut til minut som vi indtil nu har oplevet det, pludselig blæser det op eller begynder at regne helt vildt. Blæser det meget, skal man være lidt på vagt udendørs, da en kokosnød faldende fra en palme er den hyppigste dødsårsag i Thailand. En kokosnød faldende fra en 20 meter høj palme, falder med ca. 1 tons vægt. Vi ser mange gekkoer, da de er overalt både indendørs og udendørs. Slanger er der også mange af, både store og små. Vi har endnu ikke set nogle levende, kun palmesnogen der er helt neon grøn og kun ca. 30 – 40 cm lang, men de påkørte store døde slanger ligger på gaderne rundt omkring. Jorden her på Koh Samui er helt terakottafarvet (rødbrunlig) og bjergvæggene ser helt røde ud, der hvor de ikke er beklædte med tæt jungle. I dag skulle vi også ha vasket, det foregår på vaskeri hvor vi betaler 30 baht pr. kilo tøj, så bliver det vasket og tørret og nogle gange også strøget, så det er bare luksus. Det tager alt mellem 1 time og 1 døgn at få det vasket. Det område vi bor i, Ban Taling Ngam, er en grund med 5 ens rigtige huse, ca. 500 meter længere nede / oppe af gaden ligger der en ny lille klump huse. Husene er helt nybyggede og meget farverige, vi er de første som bor i det hus vi har lejet og som skal sælges når vi rejser herfra igen. Huset er ca. 90 kvadrat meter og koster 200.000 svenske kroner (1.200.000 baht). Mennesker fra Skandinavien omtales som ”falang/farang” af thaierne. De er ekstrem dårlige til engelsk på trods af, at 90 % af landets indkomst kommer fra turisterne. Der bliver brugt både gebrokkent engelsk og fingersprog og kropssprog, for at de kan forstå og gøre sig forståelige.

Lørdag d. 11/12
Da begge ungerne vågnede med rødflammede knoppede udslæt i ansigtet, på armene og på ryggen, blev det en dag hvor vi skulle finde en læge. Hende fandt vi i Lamai, hed dr. Pen og var egentlig bare sygeplejerske. Det var en varme allergisk reaktion de havde fået, og vi købte noget prednisolone-N creme de begge blev smurt med. Sidst på efter middagen, kørte vi ned til vores lokale frugt og grønt handler og handlede lidt, alle varer der er råvarer står i bøtter og spande overalt på gulvet, lige fra fisk til tomater, så det er ikke helt normale butikker som vi kender dem. Om aftenen spiste vi på den svenske restaurant i Lamai igen og spillede bagefter lidt billard, før vi kørte hjem efter en go dag. Kælle hedder den svenske gut som ejer restauranten, han er gift med en thai pige og de driver restauranten sammen, som så er bar om aftenen. Vi oplevede også da vi kom hjem igen, at vores toilet var stoppet (vi bruger jo papir efter stort toiletbesøg) thaierne bruger venstre hånd og en numseskyller til toiletbesøg og højer hånd til alt andet.

Søndag d. 12/12
Da ungerne skulle holdes fra stranden pga. eksemen, blev vi enige om at køre til Big Buddha, vi så de vildeste udsigter på vejen og var efter ca. 3 kvarter fremme ved Big Buddha som lå på en lille lidt afsides ø, med kun en lille vej som overgang, hvor vandet stod en meter fra kanten på begge sider. Big Buddha sidder på toppen af bjerget som er på den lille ø, her har han udsigt over hele Koh Samui og bliver vogtet af slangerne, der former gelænderet op af trappen der fører til toppen hvor han sidder. Oppe ved Big Buddha, var der en masse klokker hele vejen rundt om ham, dem skulle man slå på med en mønt, som så senere skulle kastes op i Big Buddhas hånd og der var langt op. Det var ret svært, da Big Buddha er 15 meter høj og 12 meter bred, selv om han sidder i skrædderstilling. Nede foran Big Buddha, ligger templet som hører til Big Buddha og hvorpå munkene der tager sig af stedet bor. Der lå en masse små fliser som skulle bruges til at bygge gangstier på området. Vi kunne for et beskedent beløb skrive vores navne på fliserne og på den måde være med til at støtte templet og munkene i deres arbejde. Der var også en masse små forskellige hyggelige butikker med alt muligt håndværk til salg, nede på gårdspladsen til Big Buddha. Det gik vi og kiggede på, da vi så pludselig opdagede, at der var nogle store statuer ude i vandet nede ved ø-kanten. Det viste sig at være en fløjtespiller der kaldte på havguden med sit spilleri, en havfrue og en sø drage med fiskehale og hesteben. De var alle meget farverige og lavet af sten. Vi købte flute på den hyggelige Coffee cafe, 2 x large og 1 small kostede 180 baht, så det var jo billigt sluppet. Vi spiste halvdelen og tog resten med os, på vejen tilbage kørte vi forbi et sted hvor vi for første gang skulle ride på elefanter. Stedet hed:
Det kostede 300 baht. Pr. barn og 600 baht. Pr. voksen for ½ times ridetur gennem junglen. Robin fik lov til at sidde oppe på hovedet af elefanten, sammen med ham der styrede den. Efter denne dejlige elefanttur, blev vi enige om at køre længere op af bjerget. Vi ville op til Wang Sao Tong waterfall, det kostede 40 baht at parkere bilen og så gik vi ellers på egen hånd mod vandfaldet. Det var fedt at være midt inde i junglen og opleve hvordan det hele fungerer i harmoni og bliver formet af vind og vejr. Vi havde heldigvis taget hver sin vandflaske med (som altid) og drak det undervejs, der var meget høj luftfugtighed og sveden løb af os alle. Gåturen tog ca. 45 min. op og nej af klipper og små stier, men da vi kom tilbage til bilen, var vi alle sultne og spiste resterne af vores flutes.

Mandag d. 13/12
I dag fandt vi ud af at vi kunne købe 25 liter vand for 12 baht hos den lokale landsby købmand, det var lidt af et chok, da vi indtil nu har købt ½ liters flasker til 14 baht stykket. Så nu blev alle flasker til genbrugsflasker hvor vi kunne tappe fra den store dunk. Vi kørte til Lamai for at få fat i dr. Pen igen, da soleksemen på Robin stadig ikke var væk efter 3 dage uden strand og med en masse indsmøringer. Vi fik en ny salve og nogle piller som han skulle tage 4 x dagligt efter den nye salve var opbrugt, pillerne sløvede ham lidt, så det blev nogle rolige dage. Efter dr. Pen kørte vi på shopping tur rundt om øen og fik handlet en hel masse. Da vi var vel hjemme og havde pakket ud, var det tid til lidt let mad, så der blev skåret lidt frugt ud og så kørte vi til Samui Zoo bagefter, som ligger lige før Nathon by. Vi glædede os til at se hvad der var, men det viste sig at zoo`et var blevet lukket ned flere år tidligere. Alt var faldefærdigt og der var kun nogle enkelte fugle, vi snakkede med en der lallede lidt rundt og han fortalte os, at de fleste dyr var blevet lukket ud i naturen, mens resten var blevet fløjet til Bangkok Zoo. Vi blev enige om at køre videre over på den anden side af øen hvor vi vidste at der skulle være et Monkey theater og det var vi lidt nysgerrige på at se og opleve. Desværre var vi der først ved 17.30 tiden og den sidste forestilling var kl. 16.00, så næste punkt på dagsordenen blev en handletur på Lotus i Chaweng og så videre til en god restaurant lige ved siden af indgangsporten til Muslim village. Her på Koh Samui ligger alt med en afstand som gør, at der kun er mulighed for at køre bil eller motorcykel for at komme rundt på øen og opleve.

Tirsdag d. 14/12
Vi startede dagen med lidt morgenmad, for så at køre op til Bor Phut og se den første forestilling af Monkey theater kl. 10.30, vi havde lige fået samlet 8 kg vasketøj, som vi afleverede på vejen til Bor Phut. Der var næsten ingen mennesker til stede, da vi kom til abe teateret så det var lidt overraskende at de ikke aflyste det. Teateret startede med lidt thai dans i originale danse dragter, fortsatte så med opvisning i kampsport med pinde og endte med aberne. Robin kom op på scenen et par gange hvor aberne skulle udføre forskellige tricks. Han fik bl.a. bundet hænderne med 10 knuder, som aben så skulle binde op igen. Bagefter kælede og krammede aben med Robin og besluttede sig så for, at hoppe op på hovedet af ham, for at kigge efter lus. Umiddelbart så var det alt i alt okay til forestillingen, men jeg bemærkede dog flere gange at aberne ikke var trygge, men frygtede deres træner og det var ikke fedt, da det automatisk ødelagde meget at forestillingen for mig. Efter forestillingen kravlede en af aberne op i en 20 meter høj palme og smed 3 kokosnødder ned på jorden, herefter kravlede aben rundt på os alle og vi fik en masse sjove billeder. De viste hvordan man skræller kokosnødderne og vi fik kokoskødet og smagte mælken, den smagte slet ikke som vi er vant til herhjemme, smagen var meget mild i forhold til den kokossmag vi kender til. Utroligt nok var aben meget blød i sin pels, hvilket undrede os alle, vi troede de var stivere i pelsen. Planen var at vi efter abe showet, skulle vi i løbet af efter middagen på Crokodile farmen i nærheden af Big Buddha, så derfor kørte vi først til Big Buddhas coffee cafe og købte flute igen, så havde vi mad hvis vi blev sultne senere. Dette sted var også et utroligt sted hvor der hovedsageligt var krokodiller, slanger og aber. Vi skulle se Crokodile showet kl. 14, men vi var der i lidt god tid, så vi kunne gå rundt og se alle dyrene, samtidigt med at vi spiste halvdelen af vores flute. Vi filmede showet som var meget farligt, manden stak både hænderne, armene og hovedet ind i munden på krokodillerne. Da vi skulle hjemad, kørte vi forbi orchid resort og besluttede at slutte dagen af med en vandretur langs vandkanten på stranden. Vandet var varmere end i swimmingpoolen på hotellet i Bangkok, det var klart og meget lyst i den blå farve. Tiger zoo`et lå også lige op og ned at dette resort, men vi gik ikke derind, da vi lige havde været der nogle dage tidligere. Vi skulle hente vores vasketøj kl. 17, så derfor blev det kun til en lille times tids vandretur i vandkanten. Bilen vi havde lejet skulle vi også aflevere og betale for, men heldigvis var det lige nede ved vores lokale strand restaurant vi havde lejet bilen og skulle aflevere den. På vejen hjem fra restauranten, spiste vi resten af vores flute. Da vi kom hjem gik der ca. 15 min. og så kom Kai og inviterede os på thai middag nede hos dem. Kai og Boon var de 2 unge mennesker der stod for dette lille område, da det var hans far som ejede de 5 huse. Det var rigtig lækker mad, grillet på en gril der slet ikke ligner det vi kalder en gril. Disse mennesker (thaierne) er utrolige gæstfrie og søde, de er meget glade for vesterlændingenes børn og var helt forelskede i Robin med sin lille mave og de dejlige blå øjne. Kort efter at vi havde spist fik Kai og Boon gæster, så vi smuttede over i vores eget hus. Vi var godt trætte, da de sidste 10 dage har været fulde af nye indtryk, impulser og oplevelser i en helt anden verden, end den vi er vant til. Man skal være meget opmærksom i trafikken, for det første så er det venstre trafik og ud over dét, så kører alle motorcykler både udenom og indenom når de skal overhæle, rattet og alt i bilen sidder i den ”forkerte” side, så bare dét var noget man skulle vende sig til. Øen er meget bakket og man kan på hovedvejen (der går rundt om hele øen) køre 90 km/t op af en bakke, men 10 meter oppe er man nød til at skifte til andet gear for at bilen skal kunne trække og komme opad, flere steder er man også nød til at lægge den i første gear for ikke at rulle baglæns ned at bjergene. Her igennem mærker man også hvor stor forskel der er på en 4 - hjuls trækker og en 2 – hjuls trækker.
Da vi nu er her over juletiden, bemærker vi hvordan det er her. Thaierne holder jul i januar, men slet ikke som os, de pynter dog op med kunstige juletræer og kulørte lamper overalt, da de ved at falangerne har den tradition. Der bor en hel del falanger på Koh Samui, så det er bl.a. derfor men også på baggrund af turismen, at der pyntes op lang tid før deres egen jul. Desværre er der meget præget af turismen i byerne, men her hvor vi bor, er det rå thailand. Naturen er så tæt på og lydene er ekstremt høje, når vi skal i seng og nattelivet er i gang, kan det være svært at sove. Bare græshopperne larmer som når mit tv er skruet super højt op, det er både nat og dag, men om dagen overdøves naturens lyde af bilerne og motorcyklerne

Onsdag d. 15/12
Vi havde lavet en aftale om at ligge på stranden hele dagen i dag for første gang og ungerne glædede sig til det. Eksemen var helt væk og det var dejligt at nyde livets afslappethed ved vandet. Robin og Nikolaj havde fået lidt farve, da de havde siddet på ladet af Jeepen de sidste par dage, hvor vi havde faret rigeligt rundt på hele øen. Det var dejligt at nyde stranden som vi havde for os selv, thaierne bader ikke rigtigt som vi gør det. Vandet var næsten varmere end luften, så der var bare varmt overalt hele tiden.

Torsdag d. 16/12
Vi brugte lidt af dagen i dag på at gå en dejlig tur i vores lille landsby, vi gik ned til det lokale tempel og ned til fiskehavnen, som faktisk bare var en vej der endte i vandet og heromkring lagde fiskerbådene til. Ellers var vi bare hjemme og slappe og nyde livet i skyggen.

Fredag d. 17/12
Dagen blev brugt på den lokale strand og hjemme med Yatzy og Matador spillene. Vi har alle lagt mærke til de mystiske lyde der kommer fra taget af huset om aftenen og natten, men fandt så ud af at det bare var varaner og gekkoer der hoppede/kravlede rundt på taget. Det lød ind i mellem som om en kæmpe sten var blevet kastet op på taget.

Lørdag d. 18/12
Vi skulle til Nathon i dag, da det var ved at være tid til at jeg fik tjekke netbanken på en internetcafe. Vi fik lejet 2 motorcykler som vi kunne drøne lidt rundt på i stedet for bilen, Nicolai kørte med Robin bagpå og jeg kørte med Timmie foran. Man bruger ikke hjælme og kan knapt få fat i dem på udlejningsstederne, så vi kørte højst 45 – 50 km/t. For mit vedkommende var det første gang jeg kørte på sådanne en motorcykel formet som en scooter, så det var lidt svært i starten da Timsen var for lille til at sidde bagpå, men måtte sidde fremme mellem benene på mig. Internet cafeen koster 1 baht i minuttet, så det er jo også vildt billigt og kostede alt i alt 87 baht. Bagefter gik vi ind på restauranten ved havnen og fik lidt mad, og så skulle vi ellers slentre en tur gennem byen Nathon som bare er en hovedgade + havnegaden. Mørket var ved at falde på ved 17.30 tiden da vi var hjemme igen i Ban Taling Ngam og vi havde da også fået handlet en del tøj + souvenir igen i dag. Det var lidt ubehageligt at køre i mørket i dag, da Thaierne er helt tossede i trafikken og næppe kører under 60 km/t, som gale racerbøller med både 4 – 5 – 6 personer på samme motorcykel + hunde, katte og babyer.

Søndag d. 19/12
I dag skal vi byde vores nye Thai venner på Dansk grillmad, så vi skulle en tur til Lotus og handle, middagen bestod af grillet svinemørbrad, kartoffelsalat og grøn salat som slet ikke er en ret de kender til. Det tog over en time at køre til Chaweng på motorcyklerne og var slet ikke rart uden hjelm, men et barn på ”skødet” og alle skal først frem uden at forholde sig til nogle trafikregler, heldigvis mødte vi Lex og Peter da vi havde handlet, så de kørte vores varer hjem til huset for os. Ud over når det er den store hovedvej, så er det rigtig dejligt at køre på motorcyklerne, da det lufter køligt i varmen. Da vi kom hjem var varerne der, vi tog vores tomme 25 liters vanddunk og smuttede lige ned til den lokale købmand for at bytte den ud med en ny fuld. Nikolai tog vanddunken på sin motorcykel og jeg tog begge ungerne på min, heldigvis var der jo ikke så langt. En hurtig tur på stranden blev det også til før den Danske middags aften skulle begynde. Kai og Boon kunne godt lide maden og da rygtet spreder sig hurtigt i Thailand, fik vi 5 ekstra gæster til middags smagsprøvning. Aftenen forløb stille og roligt og vi gik alle tidligt i seng.

Mandag d. 20/12
En dag i strandens tegn hvor vi ledte efter konkylier og fandt nogle store flotte nogle. Sidst på eftermiddagen bevægede vi os hjemad og om aftenen blev vi inviteret med til et lokalt marked af Kai og Boon. Det var rigtig hyggeligt og stadig overraskende billigt, det var slet ikke som et marked vi forestiller os, men virkelig thai-way. Vi fik nøglerne til Boon`s store Ford 4-hjuls trækker, så vi har den hele dagen i morgen.

Tirsdag d. 21/12
Da vi havde spist morgenmad kørte vi en tur mod Chaweng, på vejen kom vi forbi et tempel hvor vi lige gik ind og blev velsignet. Munken velsignede os alle med en ris kost og velsignet vand han sprøjtede på os med kosten. Hele ritualet startede han med at tænde 3 røgelsespinde (en for hver af drengene, jeg er jo kvinde) som vi hver især skulle holde mens vi hilste på Buddha figuren. Vi fik alle et lykke armbånd, men han ville ikke give mig armbåndet på da jeg er kvinde, og de ikke er populære i den buddhistiske trosretning. Munken gav mit armbånd (for good luck) til Nikolaj, som så bandt det omkring min arm og så blev vi alle velsignet igen i vievand. Bagefter gik vi en tur på tempelgrunden og så bl.a. 8 statuer på rad og række, munken forklarede at de stod for hver sin ugedag, dog har søndag 2 buddhaer, herefter kørte vi til Chaweng strandvej og parkerede bilen. Vi gik en dejlig tur i Chaweng by og fandt så en rigtig hyggelig restaurant på taget af et hus, som vi gik op og spiste på. Efter maden gik vi videre rundt i byen, Robin fik skubbet til en gips buffalo som faldt på jorden og gik i mange stykker, da den skulle erstattes med 400 baht blev Robin enig med sig selv om, at det lykkebånd fra munken skulle af igen, det hjalp jo ikke mente han. Lidt senere fandt vi et godt sted for en afkølende isdessert, det var lækkert og da kl. var ved at være henad 17, blev vi enige om at køre hjemad igen. Rundt om bilen stod der motorcykler parkeret med ½ meters mellemrum, så det var meget svært at komme ud med den store Ford vi havde. Boon havde fortalt os at vi kun skulle bruge den ene gearstang, i en 4-hjuls trækker er der 2 gearstænger, en til 2 – hjuls trækket og en til 4 – hjuls trækket. Da bjergene her har en hældning på 30 – 50 grader i stigning, og der overalt står ”use low gear” turde jeg ikke køre op af dem. Mange biler er slet ikke brugbare, da de SKAL være 4- hjuls trækkere for at kunne klare at køre op af bjergene, ligeledes er det med motorcyklerne. Det er kun motor cross`erne der må og kan klare at komme op af bjergene. Ungerne var lidt skuffede over at jeg ikke ville køre til det højeste punkt på øen, men jeg ville ikke tage chancen, da jeg bare ved tanken frygtede de stejle bjergveje hvor 2 biler knapt kan komme forbi hinanden.

Onsdag d. 22/12
I dag var dagen hvor jeg skulle på jagt for at finde noget der mindede om julegaver til ungerne, jeg kørte på motorcyklen ind til Nathon og fandt en del gaver. Da jeg bagefter skulle ha fat i gavepapir fik jeg problemer, det var ikke til at opdrive, men heldigvis havde boghandleren lidt bogomslag, så det blev brugt som gavepapir. Jeg stoppede stort set ved alle butikker på vejen hjem, for at få fat i en sort sæk, men det var umuligt, så jeg måtte tage byports indgangen (elefantindgangen) for at komme fra den forkerte side så jeg kunne luske mig ind i vores naboers hus med alle gaverne uden at ungerne opdagede det. Mens jeg havde været væk, var der kommet en stor fed slange frem 4 meter fra vores hus, de havde alle observeret den, mens den havde fanget en frø og fortæret den, hvor efter den snoede sig tilbage ind under Alex hus. De var alle helt oppe og køre over denne slange og efter den oplevelse forbød jeg ungerne at være ude alene når det var mørkt. Om aftenen spiste vi på vores lokale strandrestaurant og her oplevede vi en sjov fugl. Den hoppede rundt mellem bordene og sad ligefrem og tiggede mad af os, jeg gav den lidt spaghetti som den hurtigt slugte. Den blev ved at vandre ca. 1 ½ meter i omkreds af vores bord og kvidrede som om den ville ha mere. Den var på størrelse med en stor solsort, men meget mere farverig. Det var helt utroligt at opleve den vandre rundt og synge + kvidre sig til mad. Efter maden drønede ungerne ned til vandet sammen med whisky og legede, whisky er den rottweiler som Alex havde købt under en druktur, han var super søg og en rigtig god børnehund af sind. Det var rigtig dejligt at sidde og se solen gå ned, mens vi spiste isdessert ca. 1 times tid efter maden, ungerne nød livet som vi andre også gjorde det.

Torsdag d. 23/12
Ungerne og jeg skulle ud på en lille gåtur og kom vidt omkring, vi blev enige om at følge vejen der gik op over hotel området og så se hvor vi havnede. Jeg havde taget mavetasken med, da vi ikke vidste hvor lang tid vi ville være væk og muligvis skulle vi ha vand og forfriskninger undervejs. Da vi havde gået 1 times tid, faldt himlen pludselig ned og regnen stod i stråler, heldigvis var der en lille gadebutik som vi kunne søge ly i og samtidigt købe forfriskninger. På vores tur gik vi midt i gaderne, da vi hele tiden hørte slangerne inde ved vejkanten og det var en lidt ubehagelig følelse, så vi følte os sikre midt på vejen. Vi gik videre ca. 15 min. efter og igen var det høj solskinsvejr, vi blev ved at gå højer om for ikke at fare vildt, men vi kom godt nok ud på nogle veje vi slet ikke kendte til, men det var sjovt at se forskellen på de huse vi kom forbi. Det var tydeligt at se hvilke huse der var falangernes og hvilke der var thaiernes. Vi gik og gik, bakke op og bakke ned, efter ca. 2 ½ time syntes ungerne vi skulle vende om, det syntes jeg imidlertid ikke, da vi næppe kunne have 2 ½ times vandring tilbage for at være hjemme igen. Vi gik videre og kom forbi en skole, drengene havde alle beige farvede shorts og hvide skjorter på, mens pigerne havde mørkeblå kjoler og hvid skjorte under. I de større klasser, har pigerne grønne nederdele og skjorter, mens drengene havde blå shorts og hvide skjorter på. Ude foran klasselokalerne der er meget primitive, stod alle børnenes sko rigtig flot på rad og række, der er en helt anden disciplin end vi har i den vestlige verden. De fleste skoler er ejet af munkene/templerne. Der er ca. 30 elever i hver klasse. Vi kom forbi endnu en lille gadebutik hvor vi igen fik lidt forfriskninger og 30 meter længere fremme kunne vi pludselig genkende området igen og vidste nu helt præcis hvor vi var i verden. Vi var godt udmattede efter den 3 ½ time lange gåtur i 35 graders varme, så det blev en stille og rolig aften.

Fredag d. 24/12
Da dagen startede med at julemanden havde lagt 2 gaver på tv-bordet og de blev pakket op, blev det hurtigt besluttet at det var en stranddag i dag. Ungerne fik hver sit dykkersæt med det hele, så det var bare et hit. Vi var ikke så længe på stranden, da himlen blev helt overskyet og vi troede der ville komme en ordentlig skylle, så vi smuttede hjem efter nogle timer og spillede så matador. Ved 17 tiden ringede Peter og Lex, de inviterede til Johnnys 5 års fødselsdag oppe på baren (Alex og Peter har købt en bar som Da og Lex arbejder i, (lige før Lamai) og ville hente os ved 17.30 tiden. Vi fik serveret dejlig mad og ungerne hyggede sig, Johnny kan flydende Thai, Svensk og Engelsk, men han var lidt genert i starten. Der var 6 lys i lagkagen og da jeg spurgte hertil, fortalte Peter at man har 1 lys for hvert år der er gået + 1 lys for held og lykke i det kommende år. Han fortalte også om års-regningen i Thailand, vi har pt. år 2004 som er regnet efter Kristus død, mens Thaierne har år 2548 som regnes fra Buddhas fødsel i år 0. Vi fik også fortalt at det thailandske alfabet indeholder 48 bogstaver og faktisk er ordene baseret på tonefaldet. 1 ord kan betyde 5 – 6 forskellige ting, alt efter hvilket tonefald det udtales i. Dog har vi lært at sige hej til en pige (sa wa di ka) og hej til en dreng (sa wa di kap) Ved 23 tiden kørte Peter os hjem igen og da jeg havde lovet ungerne overraskelser, blev de helt vilde da de kom hjem og så der var flere julegaver, så det blev en super skøn dag alt i alt.

Lørdag d. 25/12
Da vi kom på stranden i dag, var vores pladser til stor overraskelse optagede, der var kommet turister. Øv øv, men så rykkede vi bare længere hen af vores lille strand. Efter nogle timer gik vi op og spiste på restauranten og da vi nu har været her en del, kender personalet til os og vi bliver budt stort velkommen når vi kommer. Jeg hjalp Sai med at skrive et svensk julekort i dag, hun blev superglad, da jeg skrev det både på Svensk og på engelsk, så hun vidste hvilke ord der betød hvad. Vi gik tilbage til vores håndklæder ved vandet og badede lidt før vi smuttede på en lille promenade langs stranden ned mod vores ”fiskehavn”. Vi så både døde sværdfisk, giftige pigfisk og en død hund der havde fået spist hovedet af andre dyr så der kun var kraniet af hovedet tilbage, det var ret ulækkert at se på, men sådan er det her. Vi vendte først næsen hjemad ved 17 tiden og spillede så resten af aftenen væk med vores brætspil.

Søndag d. 26/12
Vi stod tidligt op i dag da vi skulle til Nathon for at købe billetter til Bangkok, da vi ville holde nytåret der. Vi gik de ca. 2.5 km der er til Seven-eleven for at få fat i en ladvognstaxi på hovedvejen. Vi købte lidt at drikke og begyndte så at vandre mod Nathon endnu 8 km væk, efter ca. 200 meter blev vi stoppet af en ladvognstaxi og blev tilbudt at køre med til Nathon for 50 baht. Den var rar at sidde på ladet af, da det lufter dejlig køligt i den ellers stærke varme. Vi skulle bl.a. også ha byttet en af Timmies gaver, men har man først købt noget i Thailand, så tages det ikke altid retur lige meget hvad der så skulle være galt (kun i de store centre byttes der altid), så vi var lidt mopsede over at finde ud af, at det er sådan de kører forretning. Vi var inde hos flere forskellige travel agentsy for at få fat i pladser til liggevognen i toget til Bangkok fra Surat Thani (fastlandet). Vi fandt dog et sted hvor de ikke havde udsolgt, så der fik vi købt rejsen til Bangkok inkl. færgen for 2168 baht (ca. 320 kr.) for os alle 3. Timmie går nogle gange som barn, er man under 1 meter er man barn og gratis i Thailand, men det er lidt forskelligt hvad de bedømmer ham til at være. Turen vi havde købt var med aircondition, da alle med fan var udsolgt på torsdag hvor vi vil videre. Vi gik over på den anden side af gaden hvor taximeter og ladvognstaxierne holder (taximeter vognene her på Koh Samui kører ikke efter metertælleren, men kun sort) det endte dog med, at vi begyndte at gå hjem da de alle ville ha mellem 200 – 400 baht for at køre os, og det ville vi ikke betale. Da vi var kommet et godt stykke uden for Nathon, blev vi igen stoppet af en ladvognstaxi som tilbød at tage os med til vores lokale Seven-eleven, for 80 baht og det var ok. Da vi var i Bangkok betalte vi i en taxi der kørte efter metertælleren, 112 baht for at blive kørt rundt i lidt over 1 time, så derfor ved vi hvor dyrt der er når de her kræver 200 – 400 baht for at køre os 10 min. Ladvognstaxierne kører på faste ruter mellem Nathon og Chaweng hele dagen, frem og tilbage hele tiden og her bliver folk så samlet op i vejkanten. De viger ikke fra hovedvejen, kun i Lamai hvor de kører ned gennem byen. Man kan komme af og på hvor som helst, de har en lille klokke inde i ladvognens tag og trykker man på den, så stopper chaufføren. Som regel fortæller man hvor man skal af, men det er ikke altid let når de ikke forstår engelsk og vi ikke kan thailandsk. Da vi sidst på eftermiddagen kom hjem var der en masse sms`er og ubesvaret opkald på vores mobil, vi blev ret overraskede og prøvede at skrive og ringe tilbage, men vi kom ikke igennem. Ca. 3 kvarter efter vi var kommet hjem, blev vi ringet op af den danske ambassade i Thailand, de meddelte os at der havde været en flodbølge på fastlandet, så vi skulle blive på Koh Samui eller tage nordpå hvis det var muligt for os. Vi blev meget overraskede, da vi jo sad i det rene paradis og intet havde mærket til naturkatastrofen. Det væltede ind med sms`er, det var tydeligt at vores kære derhjemme var meget bekymrede og direkte bad om livstegn fra os. Det var en meget ubehagelig situation, da det lød ekstremt voldsomt det der var sket på fastlandet. Vi havde ikke en chance for at respondere da alt var gået ned, først et par dage efter fik vi kontakt til vores nære og kære i lille Danmark. Det var en meget surrealistisk oplevelse, at sidde i paradis og høre om alt det frygtelige der var sket på fastlandet, samtidigt skulle vi forholde os til det, da der var snak om efterskælv og sygdoms epidemier. Det var lidt skræmmende at sidde på en ø midt ude i den thailandske bugt, og vide hvad der var sket 150 km fra os, samtidigt med frygten meldte sig i forhold til om vi også ville få en katastrofe her på øen.

Mandag d. 27/12
Da vi stod op var vi stadig meget rystede over alle de skræk indjagende sms`er vi har fået løbende siden i går. Vi frygtede også at vi ville få en lignende flodbølge, men blev beroliget af Thaierne som sagde, at det ikke ville kunne lade sig gøre her inde i bugten hvor øen Koh Samui ligger. Boon kørte os til Nathon og det var slet ikke fedt at opdage selv nettet var nede, vi ville jo gerne berolige vores nære og kære, men kunne desværre ikke. Det var stadig svært at forholde sig til alt det vi hørte, men så fik vi fat i avisen Bangkok Post for første gang. Det var vildt skræmmende billeder vi så og helt ufatteligt, at læse om naturkatastrofens død og ødelæggelse. Vi spiste på en restaurant og mødte så Boon og Kai igen, Kai havde købt ny motorcykel og Robin kørte med hende hjem, mens vi andre kørte med Boon i bilen. Da vi kom hjem igen havde Robin et lille uheld, han fik lagt for meget af sin vægt på glasbordet så det sprang under ham og skar ham flere steder. Timmie og jeg tog motorcyklen og drønede ind til Muslim Village for at komme til en farmasout (Drog store) og hente forbinding og flueplaster, gazebind og alm. plaster så jeg kan lappe ham ordentligt sammen. Robin havde fået strenge ordre om at forholde sig meget roligt, indtil vi kom tilbage med de fornødne bandager. Kai og Nikolaj var hos ham, mens Timsen og jeg var af sted og det var rigtig godt, han ikke skulle være alene. På tilbagevejen fra Muslim village hvor den nærmeste farmasout ligger, kom en hel flok elefanter vandrende langs vejkanten, der var en 10 – 12 stykker med hver sin rytter og den mest bedårende lille unge gik og hold fast i elefant mors hale, vi tog nogle billeder og nød at se de store dyr, der nu havde fri fra arbejde. Bagefter købte vi en hel pose slik med hjem fra seven-eleven, og nød det vel hjemme efter Robins sår var blevet ordnet. Vi så tidligere også en natsværmer, den var nok 6 – 7 gange større end dem vi har hjemme, ca. dobbelt så stor som en sommerfugl. Alle småkryb er meget større her end hjemme, flere gange er vi stødt på biller der er ca. 4 cm. lange og 2 ca. brede. De store edderkopper vi kender til hjemme, er også kun baby edderkopper i forhold til dem her, det er helt vildt.

Tirsdag d. 28/12
I dag var dagen hvor vi skulle pakke alle vores ting sammen, så det ikke var noget vi skulle gøre i sidste øjeblik. I løbet af eftermiddagen kørte vi den samme tur på motorcyklerne, som ungerne og jeg havde gået forleden dag, vi fandt ud af at vi havde gået over 10 km, og faktisk overraskede det os at vi havde gået SÅ langt. Da vi kørte forbi buffalo arenaen (ca. 2-3 km fra hvor vi boede) opdagede vi at der skulle være fight samme aften, priserne lå på 240 baht for mænd, 220 baht for kvinder og 80 baht for børn, der var masser af mad boder og underholdning omkring arenaen. Vi købte ingen billetter til kampen, da jeg var i tvivl om hvor vildt sådanne noget er at se for ungerne. Vi var de eneste hvide mennesker til stede og stort set ALLE overbegloede os, vi gik rundt og kiggede lidt på pladsen udenfor arenaen før vi fortsatte vores tur hjemad. Da vi skulle lave mad gik alt i kage, ungerne var totalt kulrede og riskogeren var gået i stykker, så det tog over 2 timer at koge ris og stege lidt kyllingefilet. Agurkerne her nede er formet så når de skæres ud i skiver er de stjerneformede, men de smager som hjemme. Bønnerne er ca. 40 cm lange og dem bruger vi også en del i maden. Kai kom senere og bød og på grape frugt, den var skrællet og lagt i en chili og løg marinade, det var lidt sjovt at opleve den forskel der er i tilberedningen af mad her og hjemme. Grape frugterne er ca. 3 gange så store som hjemme og koster 5 baht stykket (knapt 1 krone). 1 kokosnød der er skrællet koster 10 – 15 baht i byerne og 5 baht på landet, er den så ikke skrællet er den billigere, men det er også super svært at skrælle kokosnødderne, da de har en meget tyk skrald. De er ca. 5 – 6 gange større når de har skralden på, men ellers er de kun en smule større i selve nøden, som vi kender den. Når kokosnødderne skraldes, så bliver de banket ned i den træ/jern syl med fuld kraft flere gange, og så bliver skralden ellers flænget af og brugt som brænde.

Onsdag d. 29/12
I dag fik jeg pænt besked på at blive liggende i sengen, det er min 32 års fødselsdag, så der ventede morgenmad og gaver på sengen. De kom ind og sang for mig og jeg lod pænt som om jeg sov, da gaverne kom, var jeg meget spændt, af ungerne fik jeg et stort kul maleri af en indianer og af Nikolaj fik jeg et Buddha vedhæng til min halskæde, jeg blev meget glad for gaverne. Vi kørte senere til Lamai og så blev Nikolaj dårlig, så vi vendte hurtigt næsen hjemad igen. På vejen til Lamai kørte vi forbi baren og stoppede til der, Lex og Da, havde en lille gave til mig som jeg blev rigtig overrasket over, jeg havde slet ikke regnet med at de vidste jeg fyldte år. Det var en svane lavet af bitte små papirstykker i forskellige kulørte farver. Da vi kørte videre mod Lamai, var det meningen at få fat i dr. Pen, vi skulle vide hvilke midler vi skulle bruge oppe nordpå hvor der er malariamyg og købte nogle Skeltolene myggesprayer. Nikolaj fik en bunke piller til sin mave, da han skulle spare en vaccination hjemme i Danmark og nu havde fået tyfus. Da vi havde afleveret vasketøj tidligere skulle det hentes kl. 19 om aftenen, jeg drønede ind og hentede det inde ved Muslim Village. Det var første gang jeg kørte på en motorcykel i mørke og så på de dårlige hullede veje, det var noget af en oplevelse. Gadelamperne duede også lidt på må og få, på flere områder duede de slet ikke og så var det slet ikke fedt at køre der (tankerne om slangerne der kryber over vejene om aftenen og bliver påkørte, væltede rundt i hovedet på mig). De 12 kg. vasketøj havde jeg mellem benene på vejen hjem, det var ikke helt let, men jeg kom da helskindet både frem og tilbage. Da det var min 31-års føs`dag, havde jeg besluttet at invitere alle ud og spise, men eftersom Nikolaj var dårlig, blev planerne ændret til, at jeg hentede mad nede på den lokale restaurant. Robin og Timmie fulgte med, os tre på motorcyklen lige som man ser Thaierne. Da vi kom derned, blev vi meget overrasket. Sai (vores vante servitrice) kom småløbende mod os og gav mig et kæmpe kram, mens alt personalet stillede sig på en række da vi kom og så sang de ellers for mig, Jeg blev utrolig glad og rørt, det var stort for mig og da de så kom med gaver, blev det næsten for meget. Jeg fik en dejlig lille hjerteformet lagkage (meget flot lavet fra bageren) og et træ fad fuld af frugter der lå på et palmeblad og et sødt lille brev vedlagt. Vi bestilte 3- retters menu til alle og kørte så hjem med maden og hyggede os, Nikolaj fik skåne mad så han var lidt jaloux på vores middage. Da ungerne var puttet, pakkede jeg det sidste, da det er i morgen vi skal videre mod Bangkok.

Torsdag d. 30/12
Boon skulle køre os til Nathon i dag kl. 10.00, huset skulle ordnes før vi skulle af sted, så det var tidligt op og i gang. Boon kom ved 11 tiden sammen med Kai, så de kom begge med ind og sagde farvel i Nathon havn. Vi tjekkede ind hos ham vi købte billetterne af og gik så videre op i byen og spiste. Her efter gik vi ned til havnen igen, ungerne og jeg gik en tur på molen og kiggede på både, vand og hvad der ellers var af boder og sjove mennesker. Vi skulle med en bus på kajen, som så kørte ind på båden (dog stoppede den ved ”munden” af færgen og der skulle vi alle stige ud, for så at gå ombord) og så hoppede vi på bussen igen på fastlandet, for så at blive kørt en times tid til Surat Thani station. Ombord på færgen blev vi tilbudt fodmassage til 300 baht, men vi benyttede det ikke, da det var indendørs og vi ville gerne være ude og se det fantastisk syn man møder på havet. Klipper beklædte med jungle, rå klipper stykker stak op af vandet og var utrolig smukke at se på, helt utroligt at naturen kan gøre som så. Da vi ankom til stationen blev vi shanghajet af et spisested hvor vi kunne have vores bagage stående til toget kørte. Vi bestilte noget mad og blev hurtigt enige om, at det var det værste vi indtil nu havde smagt af mad, så vi gik hurtigt en tur ud i Surat Thani by, for at se os omkring og måske få fat i noget mad vi kunne li. Byen var rimelig død, i forhold til hvad vi tidligere havde oplevet i de rigtige byer, så det gik hurtigt at se sig omkring da mange butikker også var lukket. Vi gik tilbage efter vores bagage, luntede så over på selve stationen og fik fat i en militær politimand, der kunne fortælle os hvorfra vores tog kørte. Han sagde det var herfra hvor vi stod, men at vi skulle ned i den anden ende af perronen, han tog så fat i Timmies hånd, men han hev den hurtigt og bestemt til sig igen. Så tog han Robins hånd, han blev lidt større og stolt af at gå med militær politiet i hånden, da de jo er ret seje og har rigtige store pistoler på sig. Vi fik fat i Bangkok Post og fik for anden gang lidt konkrete information, om hvad det var der foregik nu, i forhold til den voldsomme natur katastrofe der var anden juledag. Vi skulle vente i yderligere 1 ½ time på perronen og ungerne var godt utålmodige, toget skulle afgå kl. 21.00 og vi ville være fremme i Bangkok kl. 8.45 ifølge tidsplanen (men de holder sjældent). Vi bestilte morgenmad, til dagen efter på toget og gik så tidligt til køjs, alle sov godt ud over, at vi måtte op i løbet af natten og have hættebluser + strømper + bukser på, da airconditionen var rigtig kold.
Bangkok 2
Om morgenen gik Nikolaj og jeg ud mellem togvognene og røg (sån gør man i Thailand), det var lidt mærkeligt da dørene stod åbne og der var intet at holde fast i. Det var lidt sjovt at stå der og se hvordan byggeriet blev tættere og tættere som vi nærmede os Bangkok (hovedbanegård) Hua lampong. Vi så også, hvordan folk brugte sporene som stisystem og mange havde vasketøj hængende 3 meter fra sporene, som ikke var afskærmet fra bebyggelserne. Vi ankom til Bangkok ½ time senere end forventet og det var dejlig varmt da vi steg af, så nu skulle vi have noget af alt vores tøj af igen. Bangkoks hovedbanegård Hua lampong er på størrelse med Københavns hovedbanegård, den er bare kun i et plan. I toget havde vi af en kontrollør fået nedskrevet navnet på et hotel som skulle være okay, da vi imidlertid kom dertil og så det var der ingen af os som ville bo der, det var simpelthen alt for ulækkert. Vi takkede nej til rummet og gik til en TAT (Thailands autorized turistinformation) 10. meter længere ned af gaden. De skaffede os et hotel værelse på white orchid hotel i China Town, så det lød rigtig godt både prismæssigt og forholdsmæssigt. Vi bestilte også vores tur op nordpå her igennem, vi bookede tog billetterne i en sovevogn + hotel i Chiang Mai de første 8 døgn. Denne gang skulle vi sove på 2 klasse med fan i stedet for aircondition, det kostede for mig og ungerne 972 baht. Togturen tager ca. 15 timer har vi fået oplyst og vi skal af sted d. 3/1-05 ved 12 tiden og når vi så kommer frem i Chiang Mai bliver vi hentet på stationen af en privatbil fra hotellet B.M.P. resident. Hotellet har swimmingpool og specielt derfor faldt vi for det, da der ellers ikke lige umiddelbart er bade muligheder oppe nordpå.
Da vi skulle tjekke ind på hotellet i China Town var der desværre ikke gjort rent efter de sidste gæster, så vi måtte vente noget tid før vi kunne komme i bad og så ud i livet. By delen China Town i Bangkok er helt utrolig, aldrig har jeg set så mange mennesker gå op og ned af hinanden (det fik jule myldretiden på strøget til at se ud som ingenting), så mange boder klods op og ned af hinanden, trængslen var meget værre her end i den bydel (Sukhumvit Road) vi tidligere havde været i. Fore torvene var ca. 50 cm. Brede, ud over alt den plads gadesælgerne brugte og bilerne kørte lige ved siden af os. Vi gik og gik og gik for at finde lidt mad, men lige meget hvor langt vi gik, så kunne vi kun finde fiske restauranter, der var Seafood overalt, men intet uden fisk nogen steder. Vi prajede en taxi og kørte så til Sukhumvit, hvor vi vidste der var en god restaurant som havde andet end fisk. Mens vi spiste aftalte vi at tage på det kendte Lumpini night bazaar om aftenen, så vi kørte tilbage til hotellet og vilede os lidt før aftenens strabadser. Vi var ved markedet ved 21 tiden og umiddelbart, så var det meget præget af barer, fest og farver. Det var ligesom et stort firkantet område, hvor der lå en hel masse bitte små butikker inde i midten af dette område, som ellers var ret stort. Til højer for ”indgangen” til alle de små butikker, lå der et kæmpe stort madtorv fuld af gademad, mad som bliver tilberedt og lavet udendørs. Her var alt mellem himmel og jord af madretter og drikkevarer, det var belyst med kulørte lamper og musik rundt omkring. Vi kiggede et par timer, og skulle så have en taxi hjem igen til hotellet, hvor vi skulle se himlen blive oplyst af alt fyrværkeri, troede vi. Der kom max. 15 raketter og heksehyl, alt var nedlagt af festligheder, da hele Thailand sørgede over alle de mange ofre fra Tusnamien. Bangkok er den mest beskidte, forurenede og kloak lugtende by, vi nogensinde har oplevet og man bliver gang på gang ”overrasket” over, hvor slemt det egentlig er. Man kan på intet tidspunkt lugte frisk luft, kun når man går ind i de finere butikker, juvelerer, skræddere og markeder hvor de har air kondition. Her i Bangkok hører man hele tiden fløjter, det er fordi politiet i visse områder står og dirigerer trafikken, det er lidt sjovt at se forskellighederne fra bydel til bydel. Her i China Town er der slet intet for vesterlændinge, med mindre man er skudt i fisk, mens det i Sukhumvit området er meget vesterlænding præget og venligt.

Lørdag d. 1/1 - 05
Dagen startede med amerikan breakfast på hotellet og så skulle China Town bydelen ellers tjekkes ud, vi nåede at gå 500 – 600 meter og så blev vi stoppet for 10 gang af en tuk tuk (de og taxi meterne er meget ivrige efter kunder) han tilbød os at køre os rundt på sight seeing hele dagen for 30 baht og det tilbud kunne vi ikke afslå. Først havde vi bedt om at blive kørt til en netcafe hvor vi kunne tjekke mail og bank, tuk tuk chaufføren ventede trofast udenfor med sin avis, selv om det tog en times tid. Herefter blev vi kørt til en skrædder hvor vi skulle være i mindst 15 min. (tuk tuk`erne har en aftale med skrædderne om, at hvis de skaffer kunder der bliver mindst 15 min. så får de en benzin kupon) de er utrolige de skræddere, de fløjter rundt om benene på en med forskellige stoffer og priser på kjoler, habitter osv. Man får forfriskninger i form af kager og sodavand/vand, mens man kigger i alle deres kataloger og på forskellige stoffer. Her efter kørte vi videre til Wat Benchamabophitr et tempel som kongefamilien har boet i. Det var et kæmpe område med tilbygninger på den anden side af en lille å der løb gennem hele området. Der boede munke i alle tilbygningerne og så havde de deres egen drengeskole. Der var utrolig fredfyldt og meget smukt, lidt underligt at tænke på vi var midt i Bangkok. På munke bolig siden af åen lå en tempel bygning hvor der blev opbevaret minder fra forskellige konger og munke. Her var bl.a. den seng som kong d. 4 eller 5 udåndede i. Vi gik over og købte billetter til at komme ind og se hoved templet, det kostede 20 baht pr. person og minifisen var gratis. Vi satte som alle andre skoene uden for templet og gik ind, det var et utroligt smukt syn der mødte os. Taget var lavet af tiktræ, med guldkanter, diamanter og ædelsten der pyntede hele loftet: Helt oppe foran den store Buddha, var der en lille forhøjning på ca. 10 x 5 meter, der måtte kun munkene gå op og sætte sig, alle andre skulle sidde nede foran forhøjningen. Mens vi var der kom 3 munke for at bede og det var lidt sjovt at hvordan de bevægede sig frit rundt overalt i forhold til alle de alm. mennesker. Da vi gik videre ud mod tempel gårdspladsen kom en vagt og skældte mig ud, jeg havde en lårkort nederdel og en strop bluse på (det var jo ikke planlagt at vi skulle i tempel), vagten brokkede sig over at mine skulder var frie, men det var ok jeg havde lårkort nederdel, bare jeg ikke viste noget af overkroppen. Jeg undskyldte mange gange og så fik vi lov at gå videre ud i gården. Hele vejen rundt om gårdspladsen var der forskellige munke og Buddha statuer med 2 meters mellemrum. De var alle sorte og meget flotte, jeg vil skyde på at der var mellem 60 – 75 statuer på de 3 længer der udgjorde gårdspladsen. Vi var inde på dette tempel område i godt og vel 2 timer og da vi kom ud til tuk tuk`en, lå vores chauffør og halvsov på bagsædet. Turen gik videre til en juvel fabrik hvor alt bliver håndlavet, aldrig har jeg haft så mange dyre smykker på mig på en gang, det var lidt en prinsesse oplevelse. Vi blev ført igennem værkstedet hvor alle rubiner, diamanter, safirer (ja alle stenene) blev håndslebet til de forskellige guldindfatninger de skulle sidde i, alle stenene er fra Thailand og derfor er juveler og generelt smykker, meget billige. På fabrikken tog jeg billeder, men det var forbudt i selve butikken hvor alle de færdige produkter var. Det var vildt at opleve hvordan man kan prutte om prisen overalt, ja selv i en anerkendt juveler butik som denne. Vi blev sat af lige overfor Bangkoks hovedbanegård og tog så efterfølgende en taximeter til Sukhumvit road og gik så ind på Subway og købte hver sit fyldt flute.

Søndag d. 2/1 – 05
Dagen startede med at jeg havde voldsom hovedpine, så formiddagen blev stille og rolig på hotellet. Senere tog vi en taxi til Sukhumvit road og fik samtidigt afleveret vores vasketøj, som her i Bangkok koster ca. 40 baht men det er så kun vask, skal det tørres koster det ekstra. Vi skulle betale ved indleveringen af tøjet (hvor vi på Koh Samui skulle betale ved afhentningen) og da vi havde ordnet det, skulle vi finde et andet hotel. Da det var meningen at vi skulle tilbage til Bangkok efter at vi havde været oppe nordpå, ville vi ikke tilbage til China Town. Vi gik rundt i de forskellige sidegader til Sukhumvit road, alt fra Soi 2 til Soi 30 blev gennem kigget for billige hoteller. De kostede alle mellem 800 – 1200 baht. Da vi havde vandret 7 – 8 gader igennem for hoteller (der er ca. 4 – 8 hoteller i hver gade) var vi sultne og spiste hver en halv Subway foran en butik hvor vi satte os på trappetrinet, thaierne gloede en del på os da vi sad der, vesterlændinge plejer ikke at slå sig ned andre steder end på en restaurant. Hotellet vi boede på første gang The Promenade hotel i Soi 8 på Sukhumvit var også optaget sidst på måneden, så vi tog herfra en tuk tuk til den nærmeste TAT hvor vi tidligere havde handlet billetter af miss Mom til Koh Samui. Hotellet TAT`en anbefalede os ville vi se før vi sagde ja og heldigvis havde vi lært af tidligere tiltro til Thaierne, hotellet lå midt i den værste slum og det kunne slet ikke komme på tale at bo der, vi tog en taxi meter tilbage til Sukhumvit road. Endnu engang satte vi os midt i det hele på en kantsten, det var blevet tid til lidt forfriskende is, det er hovedsageligt sorbet is de har at tilbyde. Mens vi sad der kom ham gutten (der ligger på maven og hiver sig frem i den ene arm, mens han holder tiggerskålen i den anden, hans ene ben var amputeret og det andet slæbte dødt efter ham) forbi os 2 gange, endnu engang snakkede vi om hvordan han ville have det i lille Danmark, hvis han havde boet der. Vi kiggede lidt i de forskellige butikker og tog så en taxi tilbage til hotellet ved 19 tiden.

Læs del 2