Arrestordre udstedt på Thaksin
Skrevet af Webmaster d. 26/05-2010 klokken 19:40:53
En domstol i Thailand har udstedt arrestordre mod den tidligere premierminister Thaksin Shinawatra efter at have sigtet ham for terrorisme, oplyser en talsmand for domstolen.
Arrestordren kommer i kølvandet på de seneste ugers voldsomme demonstrationer i Bangkok, hvor de rødklædte tilhængere af Thaksin har krævet, at den siddende regering går af.
De voldelige optøjer har kostet adskillige mennesker livet, og regeringen i Thailand beskylder Thaksin for at være hjernen bag protesterne. Thaksin, der blev afsat i 2006, benægter at have haft noget med det at gøre.
Læs nærmere på: Jyllands-Posten