Rekordsalg af rejser til Thailand
Skrevet af Webmaster d. 07/06-2010 klokken 10:18:49
Det er nok muligt, at turismen til Thailand, primært til Bangkok falder i øjeblikket, på grund af den alvorlige politiske uro og voldsomme kampe i hovedstaden. Men det udløser tilsyneladende ikke nogen større frygt hos de danske vikinger.

I hvert fald ikke hos Spies Rejser, hvor salget af rejser til Thailand er klart over samme tid sidste år, og faktisk kan man melde om rekordsalg til vinter til Phuket-området.

"Endnu inden vi har taget hul på skolernes sommerferie, har vi solgt 30 procent flere vinterrejser til Thailand end på samme tid i fjor. Derfor leder vi nu med lys og lygte efter mere flykapacitet. hele 91 procent af vore gæster, der besøgte de attraktive thailandske feriemål som Phuket, Krabi og Kao Lak planlægger at vende tilbage" siger direktør i Spies, Jan Vendelbom til rejsemagasinet takeoff.dk

Læs nærmere på: takeoff.dk, epn.dk og Spies