Premierministeren opfordre befolkningen til at deltage i forsoningen
Skrevet af Webmaster d. 11/06-2010 klokken 02:09:47
Premierminister Abhisit Vejjajiva opfordrede torsdag, i en landsdækkende TV-udsendelse, hele det thailandske folk til at deltage i regeringens forsoningsplan. Premierministeren sagde at forsoningsplanen vil føre til tiltrængte reformer.
Premierministeren sagde desuden at det thailandske folk i den sidste tid har oplevet mange tragiske hændelser og at det værste var at disse hændelser var forårsaget af det thailandske folk selv. Ifølge premierministeren er det nu tid til at se fremad og lægge hadet og vrede bag sig og finde frem til en effektiv politisk reformation af landet. Regeringen er klar til at lytte til alle partere, sagde den thailandske premierminister også.
Det første skridt mod forsoningen begyndte ifølge Abhisit torsdag morgen med en religiøs ceremoni med fem forskellige trosretninger, efterfulgt at et møde med repræsentanter fra forskellige grupper. Forsoningsplanen vil aldrig lykkes uden folkets deltagelse, understregede premierminister Abhisit Vejjajiva.
Premierministerens mål er at have en reformplan klar inden årets udgang. "Det vil være en nytårsgave til folket" sagde han i den forbindelse. Premierministeren sagde desuden at han ville annoncere en ny dato for et valg, såfremt reformplanen forløber tilfredsstillende.
Oppositionspartiet Puea Thai har kritiseret forsoningsplanen som et forsøg på at købe mere tid ved magten.
Læs nærmere på:
- PM asks Thais to participate in reconciliation plan (Bangkok Post) (Google Oversat)
- Abhisit road map raises suspicions (Bangkok Post) (Google Oversat)