Kautionsanmodning afvist
Skrevet af Webmaster d. 03/07-2010 klokken 04:18:01
Kriminalretten afviste fredag en ny anmodning om løsladelse mod kaution til de 11 ledere af UDD (rødskjorterne), som er anklaget for terrorisme.
Kautionsansøgningerne blev afleveret af UDD-advokat Karom Polthaklang og afvist selvom et højere kautionsbeløb var tilbudt end ved forrige ansøgning. Advokaten tilbød 2 millioner bath i garanti for hver af lederne.
Læs nærmere på: Bangkok Post (Google Oversat)
Desuden blev en kautionanmodning fredag nægtet for en anden politisk aktivist, Sombat Boonngamanong, som blev anholdt 26. juni, da han var ved at binde røde bånd op i et skilt ved Ratchaprasong krydset.
Læs nærmere på: Bangkok Post (Google Oversat)
I mandags fik en rødskjorteleder Kokaew Pikulthong dog lov til at forlade fængslet i nogle timer, fordi Kokaew Pikulthong skulle registeret sig til valget den 25. juli som kandidat for oppositionsparti Puea Thai Party. Suppleringsvalget er til et sæde i nationalforsamlingen og afholdes efter et medlem fra regeringspartiet døde. Valget bliver en test på om rødskjorterne har mulighed for at vinde det næste nationale valg. Kokaew Pikulthong er modkandidat til Panich Vikitsreth fra regeringspartiet. Suppleringsvalget afholdes i Bangkok's 6. valgkreds.
Ved registeringen bar Kokaew Pikulthong sin 10-årige datter på armen og fortalte journalisterne som var mødt op at han har valgt at stille op til valget fordi han ønsker at kæmpe for demokratiet. Kokaew Pikulthong sagde desuden at der er en dobbelt standard i Thailand og det skaber konflikter og opfordrede vælgerne som ønsker demokrati at stemme på ham og vælgere som ønsker uretfærdighed i at stemme på regeringspartiet.
Kokaew Pikulthong sagde også at han var ringere stillet i valgkampen da regeringen kontrollere medierne. Men at det thailandske folk ikke er dumme og godt kender de faktiske omstændigheder. Folket ved godt at den måde regeringen slog ned på rødskjortedemonstranterne var forkert og førte til tab.
Efter registeringen blev Kokaew Pikulthong eskorteret tilbage til fængslet af embedsmænd.
Læs nærmere på: Bangkok Post (Google Oversat)