Undtagelsestilstand ophævet i yderlig tre provinser
Skrevet af Webmaster d. 20/07-2010 klokken 10:06:55
Thailand hæver undtagelsestilstanden i tre nordlige provinser, men ikke i hovedstaden Bangkok. Det sker to måneder efter omfattende regeringsfjendtlige demonstrationer der kostede 90 mennesker livet og sårede 1900 andre, da hæren blev sat ind.
Thailands regering besluttede at ophæve undtagelsestilstanden i Lampang, Roi Et og Sakon Nakhon med henvisning til, at der ingen politiske bevægelser er i området. Regeringen mener, at de lokale myndigheder er i stand til at opretholde ro og orden.
Undtagelseslovene, der forbyder offentlige forsamlinger, hvor flere end fem mennesker deltager, giver sikkerhedsstyrkerne ret til at tilbageholde mistænkte i 30 dage uden at blive stillet for en dommer.
Undtagelsestilstanden opretholdes i følgende 16 thailandske provinser:
Bangkok, Nonthaburi, Ayutthaya, Pathum Thani, Chiang Mai, Chiang Rai, Ubon Ratchathani, Maha Sarakham, Nong Bua Lamphu, Mukdahan, Udon Thani, Nakhon Ratchasima, Chaiyaphum, Khon Kaen, Chon Buri og Samut Prakan.
Læs nærmere på: Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, Bangkok Post (Google Oversat) og The Nation (Google Oversat)