Ambassadøren deltog i åbningen af Pressalit's nye fabrik i Thailand
Skrevet af Webmaster d. 11/02-2011 klokken 11:07:14
Ambassadør Mikael H. Winther deltog mandag d. 7. februar i åbningen af den danske virksomhed Pressalits nye fabrik i Thailand i Amata City Industry Park i Rayong provinsen.

Som ny Ambassadør i Thailand var det den første gang Ambassadøren kunne byde en ny dansk investering i Thailand velkommen. I sin tale ønskede han Pressalit og dets medarbejdere tillykke med den store bedrift. Han roste Pressalit for at starte produktion i Thailand med en intention om at bruge denne platform til yderligere ekspansion i Asien og udtrykte håb om at dette kunne være en inspiration for andre danske virksomheder.

Pressalit er en vel renommeret producent af designer toiletsæder og relateret tilbehør.

Pressalit Groups nyopførte fabrik i Thailand påbegyndte den 1. december 2010 produktionen af toiletsæder til de asiatiske markeder. Fabrikken skal fungere som brohoved til bl.a. Kina og Thailand og skabe adgang til nye vækstmuligheder i Sydøstasien. Fabrikken vil også levere toiletsæder til Pressalits største enkeltkunde, tyske Villeroy & Boch.

Læs nærmere på:
- Ambassaden's hjemmeside
- Pressalit Group
- Pressalit