Danske lufthavne lover gratis internet
Skrevet af Webmaster d. 20/04-2011 klokken 13:29:08
Mens passagerer i de norske lufthavne kan se frem til at surfe gratis på nettet fra den 1. maj, skal man betale for samme ydelse i de fire store danske lufthavne. Men det ændrer sig snart. I hvert fald lover både København og Billund, at de så hurtigt som muligt vil forsøge at tilbyde de ventende flypassagerer gratis internet - eller wifi som det også hedder.
»Alle de tilfredshedsundersøgelser, vi laver, blandt passagererne viser, at gratis wifi står øverst på deres ønskeliste«, lyder det eksempelvis fra Carsten Nørland, der er salg- og marketingdirektør i Københavns Lufthavn.
Han vil ikke sige noget konkret om, hvornår muligheden for gratis internet vil stå klar, men »det bliver i løbet af 2011« røber Carsten Nørland.
Læs nærmere på: Politiken