Bangkok er truet af voldsomme oversvømmelser Skrevet af Webmaster d. 15/10-2011 klokken 00:36:19Dele af hovedstaden, Bangkok, er nu truet af de voldsomme oversvømmelser, der har ramt Thailand. Indtil nu har 283 mennesker mistet livet, og oversvømmelserne er angiveligt de værste i 16 år, da vandmasserne flere steder når tre meters højde. I løbet af ugen har hovedstaden rustet sig mod vandet og opbygget diger af sandsække.
»Bangkok står over for problemer i de områder, der er uden for digerne, men vandstanden bliver ikke for høj. Det indre Bangkok har ekstremt høje diger«, siger ministerpræsident Yingluck Shinawatra ifølge BBC. Ministerpræsidenten har aflyst sit statsbesøg til Kina for at kunne overvåge forebyggelserne mod vandet. Selvom det indre Bangkok, hvor byens kommercielle centrum ligger, skulle være sikkert, er byens yderområder ikke lige så effektivt sikret.
»Fra 15. til 18. oktober kan det blive en farlig periode, fordi vandmasserne fra nord vil nærme sig... Men jeg bekræfter, at det ikke er på et krisestadie på nuværende tidspunkt, siger guvenøren Sukhumbhand Paribatra til CNN.
Sent i aftes fortalte Videnskabsministeren Plodprasop Suraswadi, at de nordlige forstæder risikerer oversvømmelser, fordi en sluse var brast sammen. »Skynd jer til Don Mueang (lufthavn, red.) øjeblikkeligt. Regeringen kan ikke sige, hvor mange timer, vi har tilbage«, sagde ministeren ifølge Bangkok Post.
Det skabte vild panik i forstæderne, hvor folk begyndte at flygte. Men kort efter lød det fra Bangkok-guvernøren Sukhumbhand Paribatra, at indbyggerne skulle se bort fra ministerens advarsel, og udelukkende tage hans ord for gode varer.
Også i Cambodja og Vietnam lider de voldsomt af oversvømmelser.
Dele af hovedstaden, Bangkok, er nu truet af de voldsomme oversvømmelser, der har ramt Thailand. Indtil nu har 283 mennesker mistet livet, og oversvømmelserne er angiveligt de værste i 16 år, da vandmasserne flere steder når tre meters højde. I løbet af ugen har hovedstaden rustet sig mod vandet og opbygget diger af sandsække.