Aung San Suu Kyi forlader Burma for første gang i 24 år
Skrevet af Webmaster d. 24/05-2012 klokken 12:49:03
Burma's oppositionleder Aung San Suu Kyi vil i næste uge rejse til Bangkok for at deltage i World Economic Forum. Det vil så være første gang i 24 år, hun forlader Burma. Det økonomiske topmøde finder sted fra 30. maj til 1. juni.
Burmas nuværende præsident Thein Sein forventes også at deltage.
Aung San Suu Kyi har tilbragt de seneste årtier i husarrest som politisk fange. I forbindelse med politiske reformer blev hun løsladt i 2010 og vandt en plads i parlamentet i 2012. I denne måned fik hun et pas.
Kilde: Berlingske Tidende