Thai beholder jumbojet på rute fra København
Skrevet af Webmaster d. 03/10-2012 klokken 08:46:13
Thai Airways erstatter i den kommende sommer ikke Boeing 747 jumbojet med mindre fly på ruten Bangkok - København, som det ellers var planen. Dermed vil selskabet stadig tilbyde det populære Premium Economy-produkt.

Thai Airways’ Boeing 747-fly tilbyder 10 business class sæder, 40 Premium Economy-pladser og 325 pladser på economy. De nye Boeing 777-300ER vil, når de bliver leveret, tilbyde 42 business class-sæder og 304 economy-sæder.

Boeing 747’eren har i alt plads til 375 sæder, mens 777’eren har plads til 346 passagerer i alt. Ved at skifte fly stiger det planlagte ugentlige udbud af sæder i sommersæsonen med 406 fra 4.844 til 5.250 sæder.

Det kan dog langt fra opveje de i alt 3.430 sæder, som generelt forsvinder på København - Bangkok, når SAS den 8. april 2013 i første omgang sæsonlukker sin Bangkok-rute.

Læs nærmere på:
- Thai beholder jumbojet på rute fra København