SAS udvider codeshare-samarbejde med Thai Airways
Skrevet af Webmaster d. 05/03-2013 klokken 13:07:32
Den 8. april udvider SAS og partneren i Star Alliancen, Thai Airways, det nuværende code share samarbejde til også at inkludere København-Bangkok, Oslo-Bangkok og Stockholm-Bangkok.
Dette sker ud over de nuværende code share destinationer i Thais regionale netværk i Asien og SAS’ rutenet i Europa.
”Vi er rigtig glade for at tage det næste skridt i samarbejdet med Thai Airways. Bangkok og Thailand er vigtige destinationer for både fritids- og forretningsrejsende, og vi ser frem til at tilbyde vores kunder bedre muligheder for at rejse dertil fra hele Skandinavien”, siger SAS koncernchef Rickard Gustafson.
Med den nye aftale forbedrer SAS tilbuddet til kunderne, som får flere direkte afgange at vælge imellem og mulighed for at optjene EuroBonus-point.
Læs nærmere på:
- THAI and SAS Expand Code-Share on Non-Stop Flights from Bangkok to Scandinavia (Thai Airways)
- SAS and Thai expand code-share agreement to include Thai nonstop flights Scandinavia - Bangkok (SAS)
- SAS udvider codeshare-samarbejde med Thai (Børsen)