Danskerne stadig vilde med Thailand
Skrevet af Webmaster d. 12/08-2005 klokken 17:21:58
Danmark er det land i verden som har bidraget til den største vækst i antallet af turister til Thailand siden flodbølgekatastrofen, viser tal fra landets turistmyndigheder.

De fleste kan nok stadig huske de forfærdelige billeder, hvor kæmpebølger væltede ind over de smukke strande i Thailand og rev alt med sig. Men det forhindrer ikke danskerne i igen at rejse til de smukke og gæstfrie områder.

Således er næsten otte procent flere danskere rejst til Thailand de første fire måneder i år i forhold til den samme periode sidste år., skriver avisen metroXpress fredag.
Særligt i marts og april lagde danskerne afstand til de øvrige vestlige lande ved at hæve besøgstallet til 20 procent i forhold til sidste år.

Opgørelsen viser, at det danske besøgstal til solen og de hvide strande kun lå under normalen i januar lige efter katastrofen. Her aflyste rejseselskaberne store dele af deres rejser.

Læs nærmere på:
- BT - Danskerne stadig vilde med Thailand