Betjent dræbt af skud i hovedet og 14 andre politimænd er sårede
Skrevet af Webmaster d. 18/02-2014 klokken 08:31:47
En politibetjent er skuddræbt, og 14 andre betjente er såret. Den dræbte politimand døde på vej til hospitalet. Han var skudt i hovedet, siger Thailands øverste politichef Adul Saengsingkaew til nyhedsbureauet Reuters.
Øjenvidner beretter ifølge Reuters om, at såvel demonstranter som politifolk har båret våben under sammenstødene.
Omkring 100 personer er blevet tilbageholdt af politiet ved energiministeriet i landets hovedstad Bangkok. De gjorde ingen modstand. De blev overmandet af politistyrkerne, siger Paradorn Pattanatabut, chefen for det nationale sikkerhedsråd.
Det er første gang, at et så stort antal demonstranter er blevet anholdt, siden massedemonstrationer mod landets regering begyndte for over tre måneder siden. Demonstranterne er gået med til at åbne for en indgang til et andet regeringskompleks i den nordlige del af Bangkok, så embedsmænd har mulighed for at komme på arbejde.
Mindst 44 personer er såret efter sammenstødet mellem demonstranter og politi. Vidner fortæller til AP, at der blev affyret adskillige pistolskud. Det er dog endnu uvist, hvem der affyrede skuddene.
Læs nærmere på:
- Betjent dræbt under store demonstrationer i Bangkok (DR)
- Policeman killed, 44 injured in clash (Bangkok Post)
- Policeman Shot Dead Near Phanfa Bridge Barricade (Khaosod)