To personer er dræbt og 21 såret i angreb i Bangkok
Skrevet af Webmaster d. 15/05-2014 klokken 09:14:27
To personer blev natten til torsdag dræbt og 21 såret i et skud- og granatangreb i Bangkok, siger kilder fra sygehusvæsenet og politiet.
Ifølge politiet blev to granater af typen M79 kastet ind på et protestområde ved byens demokrati-monument, og derefter blev der skudt.
- Det første offer var en demonstrant, der sov ved demokrati-monumentet, mens det andet offer var en vagt for demonstranterne, der døde af sine skudsår, siger politileder Wallop Prathummuang til AFP.
Dødstallet efter seks måneder med demonstrationer er nu oppe på 27, mens hundredvis er blevet såret.
Regeringskritiske demonstranter er rykket ind på et område, der grænser op til regeringsbygningen i byens historiske kvarter, hvor de forsøger at presse det thailandske senat til at afsætte den midlertidige regering og udnævne en ny premierminister.
Læs nærmere på:
- To personer er dræbt og 21 såret i angreb i Bangkok (Jyllands-Posten)
- Thailand balancerer på grænsen af ny vold (Jyllands-Posten)
- To dræbt ved angreb i Bangkok (DR Nyheder)
- Two dead in attacks on PDRC (Bangkok Post)