Hær af frivillige skal bekæmpe fugleinfluenza i Thailand
Skrevet af Webmaster d. 25/10-2005 klokken 12:15:04

Der bør sættes massivt ind for at udrydde fugleinfluenza blandt fjerkræ i Asien.
Det mener FN, efter at en række sundhedsminister fra hele verden i går mødtes i Canada for at diskutere, hvordan en mulig pandemi skal tackles.
»Verden tager vigtige forholdsregler for at forberede en stor pandemi blandt mennesker, men der skal også gøres mere for at stoppe sygdommen ved dens kilde, i dyrene«, siger Dr. Jacques Diouf som er chef for FN's Fødevareorganisation ifølge nyhedsbureauet AP.
Ifølge FN har man haft held med at inddæmme smitten i en lignende kampagne i Thailand.
Men alligevel er Thailand dog langt fra færdig. Landet bebuder nemlig i dag, at man vil sende 1,3 millioner sundhedsarbejdere ud i hele landet for at finde syge fugle og mennesker.
Sundhedsarbejderne - hvoraf 900.000 er frivillige - skal lede efter tegn på fugleinfluenza. Kyllinger, der har symptomer, vil blive aflivet, og mennesker med tegn på sygdommen vil med det samme blive sendt til sundhedstjek.
Med 65 millioner indbyggere er det noget af en opgave hæren af sundhedspersonale kommer på.
Håbet er, at man vil få udbruddet af fugleinfluenza fuldstændig under kontrol, skriver nyhedsbureauet AP.
Samtidigt er fugleinfluenzaen ved at brede sig over Europa i sådan en grad at danskerne hamstrer Tamiflu i et omfang så apoteker og grossister melder næsten alt udsolgt. Sundhedsstyrelsen kritiserer læger for at udskrive for meget medicin mod fugleinfluenza.
Læs nærmere på:
- Politiken - Hær af frivillige skal bekæmpe fugleinfluenza i Thailand
- Politiken - Apoteker tørlagt for fugleinfluenza-medicin