Dødsvirus åd hans lunger
Skrevet af Webmaster d. 25/10-2005 klokken 17:02:05
Den døde thailandske bonde og far til to blev kremeret søndag. (Foto: Michael Töpffer)Bonden Bang-on Benpad fik nogle syge kyllinger af en nabo. Uden at tænke sig om slagtede han dem sammen med sin søn. Bagefter lavede han mad til familie og venner. To uger senere fik Bang-on Benpad smerter i knæene, problemer med at trække vejret og feber.

- Vi tog ham med til den lokale klinik. Dér sagde man, at han havde fået en infektion i lungerne. Vi fik nogle hostetabletter, siger hans kone, Yupin Benpad, 35.

Vi sidder på gulvet i hendes simple hus. På et bord ved væggen står en stor, dekoreret kasse. Inde i den er hendes mands kiste. Foran den står blomster i alle farver. Der brænder røgelse, og nogle lys er tændt.

Svag og tårevædet fortæller Yupin Benpad, at Bang-on Benpad blev bare dårligere og dårligere. Hun tog ham da til et rigtigt sygehus i nærheden.

Læs hele artiklen på Ekstra Bladet