200 fanger løsladt i forbindelse med kongens fødselsdag
Skrevet af Webmaster d. 04/12-2005 klokken 21:23:44
Som et led i fejringen af kong Bhumibol Adulyadejs 78-års fødselsdag blev 200 thailandske fanger løsladt søndag.
De 200 er de første af 1.200 fanger som får amnesti i forbindelse med kongens fødselsdag mandag, melder nyhedsbureauet Thai News Agency.
Ifølge Somchai Wongsawat, statssekretær i det thailandske justitsministerium, afsoner de løsladte fanger domme for mindre lovbrud såsom brud på trafikkreglerne, ulovlig indrejse i landet og besiddelse af små mængder narkotika.