Sprøjtemidler i grønne bønner fra Thailand
Skrevet af Webmaster d. 08/03-2006 klokken 21:03:02
Det norske Madtilsyn's overvågningsprogram har fundet rester af sprøjtemidler i halvdelen af alle partier af grønne bønner. Bønnerne bliver hovedsagligt importeret fra Thailand og Vietnam.
Det er insektmidlet dimetoat/ometoat og i to tilfælle er der også påvist insektmidlet EPN. Dette er et stof som har mistet sin godkendelse til brug i europæiske lande for mange år siden.
Madtilsynet fortsætter med at tage prøver og høje fund vil blive fulgt op med tiltag overfor importørerne.
– Aktuelle tiltag kan være omsætningsforbud, krav til virksomhedernes egenkontrol og at importøren kan rammes økonomisk dersom regelbrud afsløres, skriver Matportalen.
De grønne bønner hedder 'Thua fahk yao' ถั่วฝักยาว på thailandsk. Et godt husråd som vi har hørt her er at man skal lægge bønnerne en ½ time i saltvand og så skylle godt med rent koldt vand bagefter for at tage det værste af giftstofferne.
Men det er selvfølgelig på eget ansvar.