Fem dræbt af bombe i Thailand
Skrevet af Webmaster d. 09/06-2006 klokken 04:58:33
Bombe dræber fem politifolk i det sydlige Thailand. Militante muslimer menes at stå bag.

En bombe dræbte torsdag fem politifolk og sårede tre andre i den sydthailandske Narathiwat-provins, sagde politiet.
De otte politifolk var på vej i to biler til en skole for at hente skolelærere, der på grund af et langvarigt muslimsk oprør i provinsen og to andre sydlige provinser får politibeskyttelse.
Muslimske oprørere, der kæmper for at rive provinserne løs fra det øvrige, buddhistiske Thailand, har i mere end to år ført væbnet oprør. 1300 mennesker er blevet dræbt under oprøret af bl.a. bomber og skudangreb.

Flere end 100 skoler blev i sidste måned lukket i adskillige uger i de sydlige provinser, efter at to kvindelige buddhistiske lærere blev bortført og gennemtævet.

Kilde: BT