Dansker på anklagebænken i Thailand
Skrevet af Webmaster d. 25/07-2006 klokken 11:19:55
44-årig dansker anklaget for brandstiftelse efter strid om herreløse hunde og døde kyllinger.

Retssagen mod en 44-årig dansker blev tirsdag indledt i Languan i Thailand. Danskeren er anklaget for brandstiftelse mod en kyllingefarmers hus nær hans eget hjem i Languan, tre-fire timers kørsel nord for feriemålet Phuket.

Danmarks konsul ved ambassaden i Bangkok er på vej med fly til Languan for at overvære retssagen, hvor den anklagede dansker nægter sig skyldig. Den 44-årige sad i varetægtsfængsel frem til juni i år efter anholdelsen tilbage i februar 2005.

Ejeren af kyllingefarmen beskyldte danskeren for, at hans hunde åd hans kyllinger, hvorefter striden spidsede til og endte med, at der blev sat ild.

Kilde: Politiken