Danske underleverandører vil ind i Thailand
Skrevet af Webmaster d. 17/01-2007 klokken 19:59:33
Thailand er en af de førende fiskerinationer i Asien og har samtidig vækst i netop det erhverv. Den udvikling vil danske underleverandører nu have del i. Danish Fishing Equipment Group, som hører under Dansk Eksportforening, mener, at Thailand udgør et marked med stort potentiale for danske eksportører af fiskeriudstyr, -teknologi og knowhow.

Derfor gennemfører sammenslutningen i denne uge et større fremstød i Thailand med ni danske virksomheder. Blandt ugens aktiviteter er møder med højtstående erhvervsledere og politiske repræsentanter fra det thailandske fiskeriministerium. Desuden er der aftalt møder med potentielle samarbejdspartnere, redere, skibsejere og brancheorganisationer.

Læs nærmere på: Asia Online