Danmark hjælper Thailand efter bombeangreb
Skrevet af Webmaster d. 02/02-2007 klokken 14:55:58
Danske eksperter hjælper med at gennemgå videoovervågningsbånd efter et bombeangreb i Bangkok. Det oplyser Anupong Paochinda fra Departement og Special Investigation til avisen The Nation.
Bomberne sprængtes nytårsaften, hvor de dræbte tre mennesker og sårede omkring 30 - blandt dem mindst otte udlændinge. Bomberne eksploderede nær en busstation og i et indkøbscenter.
Motivet til forbrydelsen er ikke klarlagt, men thailandsk politi har siden forsøgt at finde frem til gerningsmændene, blandt andet med hjælp fra udenlandske eksperter. FBI og de danske eksperter skal se, om videoovervågnings-båndene kan rumme fotografier af gerningsmændenes ansigter, oplyser Paochinda til avisen.
Kilde: Politiken