21 turister druknet ved vandfald
Skrevet af Webmaster d. 14/04-2007 klokken 17:46:06
Pludselige oversvømmelser ved et vandfald i Thailand har kostet 21 livet. Tragedien fandt sted ved vandfaldene i Sairung og Praisawan - populære turistmål næsten 700 km. syd for Bangkok. Omkring 200 turister menes at have været omkring vandfaldene, da oversvømmelsen skete. 15 lig blev fundet ved Sairung og seks andre ved Praisawan omkring fem km fra Sairung.

"Vi frygter at dødstallet vil stige," siger San Chantarawong, der er chef for områdets katastrofecenter til Reuters.

Turistmålene er mere besøgte i denne weekend end normalt, fordi Thailand festligholder sit nytår - også kaldet vandfestival en begivenhed, der får mange thailændere til at tage på miniferier.

Der er endnu ingen oplysninger om ofrenes nationalitet.