14 såret af bombe under fodboldkamp
Skrevet af Webmaster d. 15/06-2007 klokken 01:15:24
Torsdag eksploderede en bombe under en fodboldkamp den sydlige del af Thailand. 14 politibetjente, der var på arbejde ved kampen, blev såret. Kampen var en venskabskamp mellem to lokale klubber i Yaring-disktriktet. Bomben blev detoneret med en mobiltelefon, siger Somkiat Kanchanaporn fra det lokale politi ifølge AP. Fem af betjentene blev alvorligt såret, og resten fik overfladiske skrammer. Alle 14 blev kørt til nærmeste hospital og behandlet.

Spillere, fans og andre lokale flygtede i panik fra stadion efter eksplosionen.

Siden urolighederne brød ud i det sydlige Thailand i januar 2004, er mere end 2.300 mennesker blevet dræbt i Pattani-, Narathiwat- og Yala-provinserne.

Kilde: Ekstra Bladet